Ny indgang til vejen mod bedre mental trivsel
For mange er trivslen udfordret i disse år. En tredjedel af unge kvinder kæmper i dag med stress, angst eller ensomhed i hverdagen, og det samme gør sig gældende for en femtedel af unge mænd. Det er mere end en fordobling siden 2010. Det understreger, at der er brug for at gøre det nemmere at finde frem til de mange gode tilbud på tværs af kommunale, regionale og civile aktører, og for Odense Kommune er det altafgørende, at alle får den hjælp, de har brug for.