Millionbevilling giver bedre støtte til knap 2000 småbørn og deres forældre
En ny småbørnsvejledning vil hjælpe børnefamilier med at finde vej til den rette form for støtte og forebyggende hjælp, når der er behov for en ekstra hånd til udfordringer i familien eller med barnet. Forældre til børn i 0-6 årsalderen kan desuden blive støttet bedre i deres forældrerolle via tre fokusområder: barnets dagtilbud, privatøkonomisk rådgivning og gennem samarbejde med Red Barnets Småbørnsklub. Dertil vil Odense Kommune i samarbejde med de praktiserende lægers organisation i Odense undersøge, hvordan de tidligere kan opspore og henvise familier med behov for forebyggende støtte.