Knap 200 år gammel kro i naturskønne omgivelser sat til salg for 16 mio. kr.
Munkebo Kro mellem Odense og Kerteminde er sat til salg. Kroen har eksisteret i knap 200 år og er et mødested til hverdag, i weekenden og til festlige arrangementer. Kroen råder over 23 værelser og har en meget høj belægningsprocent – måske en af de højeste i landet. EDC Erhverv Poul Erik Bech Fyn skal formidle salget af den historiske kro, der kan bryste sig over at være certificeret med Green Key-certifikatet for deres grønne og bæredygtige indsats.