Ny købmand i REMA 1000 på Odins Brygge
Den lokale REMA 1000 på Odins Brygge i Odense får ny købmand torsdag den 20. februar. Jonas Hammer Larsen overtager købmandsrollen og får ansvaret for hele lokalområdets REMA 1000.
“Jeg ser frem til at indfri en mangeårig drøm om at blive lokal købmand. Jeg glæder mig til, at jeg sammen med mit team kan åbne en butik hver eneste dag, som vi er stolte af. Jeg glæder mig til at sætte en retning og et mål, samt motivere mine kolleger til, at vi når målsætningerne som et team. Jeg glæder mig til at blive en del af lokalområdet og give kunderne gode oplevelser, når de handler ind hos os,” siger Jonas Hammer Larsen.