Region Syddanmark støtter excellent forskning med 15 mio. kr.
Over de kommende fem år investeres der 15 mio. kr. i to nye forskningscentre, der leverer banebrydende forskning i brystkræft og svær overvægt. De to nye Centre for Klinisk Excellence er placeret på henholdsvis OUH i Odense og Esbjerg og Grindsted Sygehus.
På Odense Universitetshospital vil forskningscenteret PREMIO PLUS revolutionere måden, man diagnosticerer brystkræft på gennem mere skånsomme metoder. Forskerne bag projektet, Malene Grubbe Hildebrandt og Marianne Vogsen, håber at kunne udvikle mere nøjagtige og mindre indgribende metoder til at opdage brystkræft.