Dette er oplyst i en pressemeddelelse fra OK.
OK Plus sætter i 2018 rekord for udlevering af pakker, herunder Odense. December bliver den travleste måned nogensinde.
Klik. Klik. Klik. Danskerne køber fortsat mere og mere online. Og den stadig stigende nethandel kan mærkes i landets pakkeshops. En af dem er OK Plus, der blandt andet ligger på Havnegade og Sandhusvej i Odense.
På landsplan udleverer de 71 OK Plus-butikker cirka 2,4 millioner pakker. Det er 28 procent flere sammenlignet med 2017.
“Vi er glade for, at så mange vælger at hente deres pakker hos OK Plus. Vi vil gerne være det sted i lokalsamfundet, hvor man får udleveret sine pakker. Det var derfor, vi begyndte som pakkeshop for syv år siden”, fortæller Michael Djarnis, administrerende direktør for OK Plus.
Antallet af pakker er steget år for år. Og alene i december i år forventer OK Plus at aflevere cirka 180.000 pakker, hvilket vil være ny rekord. Den største måned hidtil var december 2017, hvor der blev hentet 140.000 pakker på tankstationerne.
Det er en naturlig udvikling af danskernes købevaner, der køber flere ting på internettet. Men den store stigning af pakker hos OK Plus hænger også sammen med, at det ofte er nemmere at hente pakken på tanken frem for hos de store supermarkeder, hvor der kan være længere afstand fra parkeringspladsen til udleveringsstedet. Ligesom køen på tanken gerne er kortere.
“Vi er gode til at håndtere vores pakker. Det er hurtig og nemt at komme til tanken. Og så kan man måske også tage noget mad eller en cola med, når man er på farten”, forklarer Michael Djarnis.
Om OK Plus:
OK Plus er datterselskab til energiselskabet OK
OK Plus er en kæde af convenience-butikker i forbindelse med en OK tankstation
OK Plus tæller 71 butikker fordelt over hele landet
OK Plus-butikkerne har pakkeshop, et stort udvalg af convenience-food, frisk brød og drikkevarer samt søde sager til kaffen
Desuden forhandler butikkerne slik, gavekurve, oplevelsesgavekort, Danske Spil, blomster og autoartikler