Den 20. oktober har spillestedet Dexter i Odense fornøjelsen af at kunne præsentere en jazzguitarist i verdensklasse: Pat Martino.
På Pat Martinos eksklusive Danmarks turné vil man kunne høre Pat Martino spille det klassiske set-up med Hammond B3-orgel og trommer. Der vil blive spillet jazz, blues og meget mere.
Guitaristen har tidligere spillet sammen med de største navne inden for jazzen bl.a. Wes Montgomery, John Coltrane og George Benson.
Derudover er Pat Martino i sig selv en fighter uden lige. Han blev som 36 årig opereret i hjernen og mistede derefter sin evne til at spille guitar, men lærte det hele igen vha. hårdt arbejde. Denne historie er beskrevet i dokumentarfilmen “Unstrung”, der omhandler Pat Martinos tilbagekomst samt om hjernens og sjælens uforklarlige størrelser. I dag er Pat Martino 70 år.
Du vil kunne opleve Pat Martino på guitar med sit band; Pat Bianchi på Hammond B3 og Carmen Intorre Jr. på trommer.
Det sker tirsdag d. 20. oktober kl. 20:00 på Dexter. Køb dine billetter her.