Det vælter ind med nødstedte og dumpede dyr og Fyns Internat mangler akut plejefamilier til:
-Killinger som kan spise selv. Her må der gerne være andre søde dyr i hjemmet, og man kan sagtens også gå på arbejde, blot man kan afsætte tid til samvær og socialisering
-Missemor med killinger, her kan man også sagtens gå på arbejde, for missemor har mælkebaren åben for de små. Af hensyn til missemor foretrækkes hjem uden andre dyr – eller mulighed for at separere
-Flaskekillinger, skal have flaske hver 3. time de første 3-4 uger og derfor er det ikke muligt også at have et arbejde. Fint med andre søde dyr i hjemmet

Fyns Internat afholder alle udgifter til foder, grus, legetøj og øvrigt udstyr. Men man har tid til at være sammen med de små, så de kommer retur til internatet som glade sociale katte. Et krav er dog, at man har egen bil, så kørsel frem og tilbage til internatet ikke er et problem ift. afhentning af udstyr og evt. dyrlægebesøg og vaccinationer.

De har store pladsproblemer og – de små har meget bedre af at vokse op i almindelig kærlige hjem og ikke på et travlt internat.
Kan du hjælpe? Så kontakt straks frivilligfyn@dyrenesbeskyttelse.dk med navn og telefonnummer, så ringer de dig op. 

Foto: ABW