Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Odense centrum i tidsrummet 30. august 2018 til 10. september 2018.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
Hærværk
5230 Odense M – Carl Blochs Vej: Ukendt gerningsmand havde med en rød tusch skrevet på to skilte.
Brugstyveri af reg. personbil
5000 Odense C – Jagtvej: Ukendt gerningsmand har stjålet BT30059 en hvid Peugeot 107 personbil fra 2014.
Brugstyveri af andet motorkøretøj
5000 Odense C – Toldbodhusevej: Uregistreret gul Minilæser af mrk. Giant 452 HD, reklame med Jelle-Bo udlejning. Stjålet fra parkeringskælder. På Minilæseren er der muligvis påmonteret palle gaffel.
Tricktyveri
5000 Odense C – Vesterbro: En østeuropæisk udseende mand, der ikke talte dansk, henvendte sig til forurettede i vinafdelingen, mens han distraherede forurettede kom en anden østeuropæisk mand og stod tæt ved forurettedes indkøbsvogn, hvor hendes taske var i. Pludselig gik de to mænd fra stedet. Umiddelbart efter opdagede forurettede at hendes taske stod åben og at hendes pung var væk. A: Mand, østeuropæisk af udseende, 40-50 år, 175-180 cm, kropsbygning: Almindelig, hudfarve: Hvid, hår: Kronraget / skaldet, iført: Rød trøje, sort jakke, grå bukser. B: Mand, østeuropæisk af udseende, 40-50 år, 180-185 cm, kropsbygning: Almindelig, hudfarve: Hvid, Hår: Kronraget / skaldet, iført: Blå skjorte, sort jakke, blå cowboybukser og medbragte eb sort skuldertaske.
Hærværk
5230 Odense M – Kørupvænget: MC, Kawasaki, sort. Anmelder havde parkeret sin motorcykel aflåst på parkeringspladsen ved sin bopæl. Da han kom ud til motorcyklen næste morgen var den blevet væltet. På motorcyklens højre side var udstødningsrøret blevet trykket samt styret var blevet ridset. På motorcyklens venstre side var blinklyset samt kåbe flækket.
Brugstyveri af reg. personbil
5000 Odense C – Lahnsgade: ZU32225 sølvgrå personbil Ford Focus (stationcar) 1,6, årg. 2009, brugsstjålet af ukendt gerningsmand. Anmelder forurettede forklarede, at hun havde parkeret ud for nr. 86, og da hun kom retur var bilen væk, men der stod to grå stole på asfalten, som om de skulle holde pladsen.
Hærværk
5230 Odense M – Kallerupvej: Forurettede oplyste, at gerningsmanden var på cykel. Han var chikanerende i trafikken, hvorfor de gav ham et lille dyt. Det bevirkede, at han gik amok på forurettedes bil. Gerningsmanden slog og sparkede på bilen – på sideruden, sidespejlet, motorhjelmen. Der fløj også glas ind i kabinen, så forurettede fik mindre snit på hånden. De kørte efter gerningsmanden, der kørte ad Munkerisvej, Rødegårdsvej, Stæremosegårdsvej og forsvandt ude af syne i krydset ved Ørbækvej.
Færdselsuheld og spirituskørsel
5000 Odense C – Middelfartvej: Part 1 kørte ad Middelfartvej i vestlig retning i spirituspåvirket tilstand i personbil, idet hun med formentlig med højere hastighed end det tilladte påkørte en midlertidig betonafmærkning, hvorefter køretøjet rullede rundt og holdt på tværs af Middelfartvej. Alkometertest: 1,56 o/oo.
Hærværk
5000 Odense C – Sdr. Boulevard: Anmelder som er organist i kirken oplyser, at hun sidder alene i kirken. Pludselig er der nogen der kaster sten gennem vinduerne.
Tricktyveri
5000 Odense C – Syrenvænget: A henvendte sig foran anmelders dør, imens anmelder skulle til at låse døren op. A ville hjælpe anmelder med at bære indkøbsnettet indenfor døren. Da anmelder hurtigt skulle på toilettet tilbød A, at han ville vente udenfor døren. Anmelder kom ud fra toilettet og tilbage til sin rollator, opdagede hun at hendes pung var væk, og A var forsvundet. Anmelder oplyste, at det var en rød læderpung indeholdende: Visa/kort, sygesikring og kontanter. Efterfølgende var der hævet 2 beløb fra kontoen. A beskrives som mand, dansk af udseende, 50-60 år, 180 cm, kropsbygning: Spinkel, hudfarve: Hvid, hårfarve: Grå, hårlængde: Mellemlangt, talte: Dansk, iført: Grå jakke og ellers var tøjet slidt. Medbragte: Indkøbspose.
Sted | Beskrivelse | |
---|---|---|
Indbrud i virksomhed | 5000 Odense C – Tornehøjvej | Ukendt gerningsmand var sandsynligvis kravlet hen over lågen, og havde efterfølgende opbrudt to skure. Gerningsmanden havde savet låsen over på det ene skur og med ukendt genstand opbrudt beslag på det andet skur. Begge skure var i træ og lå selvstændigt på børnehavens grund. Stjålet: En rød/sort klapvogn til fire børn, en mørkeblå/sort babyjogger, to blå dobbelt klapvogne, en flerfarvet hængekøje. |
Indbrud i virksomhed | 5000 Odense C – Klingenberg | Indbrud i kontorejendom. Indstigning uvis. Stjålne genstande: Fjernsyn, kaffemaskiner ellers ikke overblik. |
Indbrud i virksomhed | 5000 Odense C – Klingenberg | Indgang: Hoveddør opbrudt. Færden: Tredje sal gennemrodet. Skuffer og skabe åbnet og tingene rodet igennem. 4. sal ved kantinen gennemrodet og herunder køleskabe opbrudt samt døre sparket ind. Stjålne genstande: Kontanter, mobiltelefon. |
Indbrud i virksomhed | 5000 Odense C – Klingenberg | Indgang: Hoveddør opbrudt. I kantinen var pengeskuffe opbrudt, låsen ødelagt og lå ved siden af. Stjålne genstande: Intet stjålet. |
Indbrud i privat beboelse | 5000 Odense C – Kochsgade | Forsøgt opbrud af hoveddøren med ukendt genstand. Skader på dør og dørkarm til følge samt uvirksom lås. Ingen indstigning. Intet stjålet. |
Indbrud i privat beboelse | 5000 Odense C – J.B. Winsløws Vej | Stor mørk aflang skindpung indeholdende kontanter, dankort samt sygesikringsbevis stjålet. Pungen lå formentlig under hovedpuden. Sygesikringsbevis efterfølgende fundet ude foran bygningen. |
Indbrud i virksomhed | 5000 Ode nse C – Skibhusvej |
Indgang: Have-/terrassedør, opbrudt havedør. Stjålet kontanter. |
Indbrud i virksomhed | 5000 Odense C – Kildemosevej | Hegn klippet op for indstigning til skrotplads. Videre færd til port hvor vindue i port var knust og port åbnet. Fra værksted var stjålet 100 stk. bil batterier, 60 stk. katalysatorer og mappe med skrotpapirer på biler. |
Indbrud i privat beboelse | 5000 Odense C – Nørrevænget | Anmelder oplyste, at en ukendt person havde ringet på døren til forurettede. Forurettede var gået hen til døren og havde spurgt om det var Michael (en person som forurettede kendte) Hertil havde manden svaret ja. Forurettede lukkede derfor manden ind. Han havde bedt om at få penge og fik i første omgang 25 kr. Da han havde fået dem, bad han om flere, idet han oplyste, at han skulle til læge og var nød til at bestille en taxa. Det endte med at manden fik alle forurettedes penge ca. 500 kr. Manden havde endvidere sagt til forurettede at han var tørstig og havde taget 2 sodavand i køleskabet. Manden havde oplyst forurettede, at han ville komme igen om et par timer. Han beskrives som meget tynd/mager, langskægget og havde en gul bærepose med. Intet yderligere signalement. |
Indbrud i virksomhed | 5000 Odense C – Skt. Hans Plads | Indgang: Vindue ind til kontor brudt op fra skolegården brudt op. Færden: Gerningsmænd havde været på kontoret. Stjålne genstande: Pengeskab. |
Indbrud i virksomhed | 5000 Odense C – Skt. Hans Plads | Vindue brudt op, formentlig med koben. Herefter indstigning i kontor, hvor skuffer og et kartotek skab var åbnet – formentlig intet stjålet. |
Indbrud i virksomhed | 5000 Odense C – Østre Stationsvej | Indgang til gangareal gennem yderdør, som er skubbet/presset/løftet op. Herfra adgang til receptionslokale gennem dør, der også var skubbet/presset/løftet op. I receptionslokalet stjålet kontantautomat. |
Indbrud i privat beboelse | 5000 Odense C – Thuresensgade | Indstigning via på klem stående køkkenvinduet – sikret med sikkerhedshaspe der var ødelagt. Færden overalt og gennemrodet. Stjålet: Mangler overblik men kontanter. |
Indbrud i virksomhed | 5230 Odense M – Campusvej | Sigtede anholdt på fersk gerning. Opbrydning af 5 vinduer ved anvendelse mukkert og økse. Færden i hele bygningen på stueplan med forsøg på opbrud af døre ved anvendelse af skruetrækker. Koster valg: elektronik. |
Indbrud i privat beboelse | 5230 Odense M – Gyldenstenvej | Rude i terrassedør forsøgt aflistet med koben. Gerningsmanden muligvis gået da hunden gøede. |