Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Odense centrum i tidsrummet fra den 27. september 2018 til den 8. oktober 2018.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
Færdselsuheld
5000 Odense C – Havnegade: Højersvingsulykke ved OK-tanken på Havnegade. Ringe materiel skade. Cyklist uskadt. Part 1 kørte ad Havnegade mod nord med en hastighed på ca. 5 km/t. Part 2 kørte på cykelstien ad Havnegade mod nord. Part 1 svinger til højre ind ad en indkørsel og rammer part 2. Sigtede førte personbil, trods han var påvirket af euforiserende stoffer. Sigtede oplyste, at han dagen forinden havde indtaget amfetamin. Sigtede ligeledes sigtet for kørsel i frakendelsestiden. I forbindelse med visitationen blev der fundet 11,52g amfetamin.
Færdselsuheld
5000 Odense C – Thomas Overskous Vej: Part1, personbil kørte i nordvestlig retning med en hastighed på ca. 20-30 km/t. På et tidspunkt tog hun fejl af speeder og bremse, hvorfor hun kørte ind mellem et træ og en hæk. Bilen kilede sig fast mellem træet og hækken. Part1 uskadt og kunne selv kravle ud af bilen.
Færdselsuheld og spirituskørsel
5000 Odense C – Nyborgvej: Part 1 blev ført frem for rødt lys i vestlig retning på Nyborgvej i krydset Nyborgvej/Eriksgade/Nansensgade. Part 1 kolliderede med part 2, som kørte mod nord for grønt i krydset Nansensgade mod Eriksgade. Part 1 skubbede part 2 ind i et lyssignal, så dette gik itu. Part 1 var påvirket af spiritus og flygtede til fods fra stedet, efter hun havde sikret sig, at part 2 havde det godt – dog uden at oplyse, hvem hun var.
Færdselsuheld
5000 Odense C – Rugårdsvej: Part 1, personbil, holdt tilbage for rødt lys i krydset Tarupvej/Rugårdsvej. Holdt i banen for ligeud kørende trafik og ville trække ind i højre svingbane så part 2, en ambulance med udrykning, kunne komme forbi. Part 2 kørte ind i højre svingbane, hvorfor der skete påkørsel.
Færdselsuheld
5230 Odense M – Hjallesevej: Part 3, personbil, Part 2, personbil og part 1, personbil alle kørende ad Hjallesevej i sydlig retning. Part 3 kørte forrest og part 1 bagerst. Ved sidevejen Lindevangsvej skulle en forankørende bilist svinge til højre, hvorfor Part 3 bremsede op og holdt stille. Part 2 bremsede ligeledes op og standsede bagved part 3. Part 1 nåede ikke at registrere, at de andre parter var standset og påkørte derfor part 2, der blev skubbet frem i part 3.
Færdselsuheld
5000 Odense C – Sdr. Boulevard: Part 2 kom kørende ad Kirkegårds Alle i nordøstlig retning og kørte ind i højre svingbanen lige før krydset Kirkegårds Alle / Sdr. Boulevard. Part 2 bremsede ned foran hajtænderne, som var markeret på vejen, lige inden man kørte til højre ud på Sdr. Boulevard og holdt næsten stille. Part 1, som kom kørende lige bagved part 2, nåede ikke at bremse helt ned og påkørte part 2 med en hastighed på ca. 10 km/t. Ingen personskade.
Færdselsuheld
5230 Odense M – Munkebjergvej: Part 1 kørte i sydøstlig retning ad Munkebjergvej, da et dådyr løb ud på vejen foran ham. Han nåede ikke at undvige, hvorfor han ramte dyret på dens bagparti. Dyret døde kort efter. Ingen personskade.
Færdselsuheld
5000 Odense C – Risingsvej: Anmelder oplyser, at en sølvgrå personbil bakkede ind i en anden personbil på p-plads ved Plantorama. Anmelder oplyste, at føreren efterfølgende grinede højlydt og kørte fra stedet i retning Bauhaus.
Færdselsuheld
5230 Odense M – Stærmosegårdsvej: Anmelder oplyser, at hun netop er blevet påkørt, hvorefter den anden part stak af.
Færdselsuheld
5230 Odense M – Rødegårdsvej: Part1 kørte ad Tagtækkervej i vestlig retning mod Rødegårdsvej. Part2 og part3 kørte ad Rødegårdsvej i nordlig retning. Part1 kørte ud foran part2 og part3, hvorved der skete sammenstød. Kun materielle skader.
Færdselsuheld
5230 Odense M -Tietgens Allé: Ældre mand påkørte lyssignalet i krydset. Ingen personskade.
Færdselsuheld og spirituskørsel
5000 Odense C – Frue Kirkestræde: Sigtede førte personbil i spiritus/narkopåvirket tilstand og forsøgte at fortage en parallelparkering, hvorunder sigtede påkørte part 2, og part 3 med mindre materiel skade til følge.
Færdselsuheld
5000 Odense C – Dronningensgade: Part 1, bus kørte ad Dronningensgade, hvor han ud for nr. 19 påkørte part 2, personbil, som stod parkeret, hvorved der skete mindre materielle skader.
Hærværk
5230 Odense M – Uglebjergvej: Sagens person havde lagt et grisehoved på deres postkasse.
Hærværk
5000 Odense C – Mølleløkkevej: Audi A3, sort, årgang 1997. Venstre, bageste siderude knust.
Hærværk
5000 Odense C – Vestergade: Sort herre cykel af mærket Trek. Ringeklokke ødelagt, magnetforlygte på forhjul knust, bolt på forhjul løsnet.
Hærværk
5000 Odense C – Vestergade: Brun/grå ladcykel, ukendt mærke. Bagdæk piftet ved fjernelse af ventil.
Hærværk
5000 Odense C – Femkanten: Yderste lag glas i termorude knust.
Hærværk
5000 Odense C – Thorsgade: Tre mænd sad ved nogle havemøbler i en privat baggård og snakkede. Anmelder gik over til disse mænd og bad dem om at forlade området. Herefter tog en af mændene anmelders telefon (Iphone 5s) op af hans lomme og kastede den ned på jorden, hvorefter han trådte på den. Mændene forlod herefter området.
Hærværk
5000 Odense C – Store Gråbrødrestr.: Ford Ka, årgang 2013, hvid personbil. Ukendt gerningsmand havde trampet på kølerhjelmen.
Hærværk
5230 Odense M – Hunderupgade: Anmelder holdt stille for rødt og skulle svinge til højre, hvorfor hun trak helt ind til højre og umiddelbart herefter passerede en ukendt knallertfører – kørende på mørkegrå knallert med gul nummerplade – via fortovet og standsede ud for anmelder og hamrede en hånd ned i taget på anmelders bil Citroen C1, personbil, sort, årg. 2010 – med en blød bule ved stolpe/taget på bilen til følge.
Hærværk
5000 Odense C – Benedikts Plads: Sølvgrå Toyota Corolla Verso, varebil, årgang 2010. Venstre forreste siderude knust. Venstre sidespejl knækket af. På bilens højre bagside var der en stor bule, som dækkede både dele bagdøren og del af bagerste kofanger.
Vold
5000 Odense C – Overgade: Sigtede og forurettede var gæster på Blomster og Bien. Sigtede henvendte sig til forurettede og tog hans kasket af og kastede den væk. Forurettede forsøgte at forklare sigtede, at han ikke ville have det, og at sigtede skulle lade ham være. Da sigtede fortsatte, henvendte forurettede sig til en dørmand. Dørmanden oplyste til forurettede, at sigtede var en rolig fyr, der nok bare lavede sjov. Forurettede gik tilbage i baren, og sigtede slog forurettede i ansigtet med et glas. Forurettede mistede en fortand, og en anden fortand knækkede.
Vold
5230 Odense M – Hjallesevej: Sigtede, der var ophidset og påvirket af alkohol, skubbede til og fastholdt sin kæreste/ekskæreste. Herunder fik forurettede telefonisk tilkaldt sin bror, som kom til stedet. Sigtede overfaldt derefter broderen, og i den forbindelse forsøgte forurettede at stoppe sigtede ved at holde fast om hans hoved, hvilket fik sigtede til at bide forurettede i pegefingeren.
Vold
5230 Odense M – Otto Baches Vej: Ældre mand overfaldet af unge af anden etnisk herkomst end dansk, de kørte på to knallerter den ene med en ung lyshåret pige siddende bagpå.
Vold
5230 Odense M – Hjallesevej: Forurettede, der forsøgte at komme sin søster til undsætning i forbindelse med en voldelig ekskæreste, blev tildelt knytnæveslag i ansigtet, spark i maven, slag i ansigtet med en 1 meter høj lysestage samt skubbet baglæns ud over trappe fra 2. sals lejlighed til repros mellem 2. sal og 1.sal., hvorved forurettede slog baghovedet ind i affaldsskakt. Efterfølgende sparkede eller trådte ekskæresten ham på halsen.
Vold
5000 Odense C – Buchwaldsgade: Sagens person ville save forurettedes cykel over med en sav, da han var af den opfattelse, at forurettede havde parkeret forkert. Sagens person opsøgte forurettede, da hun var i tørrerummet i kælderen, hvor sagens person overfaldt forurettede verbalt vedr. omtalte cykel. Forurettede bad sagens person holde sig fra hendes cykel, hvorefter sagens person tog fat i forurettede med begge hænder på hendes skuldre og gav hende et til flere skub på skuldrene og foran på brystet, så forurettede til sidst var klemt op ad en vaskemaskine. Her fortsatte sagens person med at råbe forurettede ind i ansigtet. Forurettede råbte, at hun ville melde sagens person. Det fik sagens person til at trække sig tilbage og forlade kælderen.
Vold
5000 Odense C – Østre Stationsvej: Anmelder oplyste, at hun efter koncerten var hoppet op på tom scene for en veninde skulle tage et billede. En vagt kom farende og havde hevet anmelder ned fra scenen. Anmelder mærkede et vrid i sit knæ, da vagten tog fat i hende og havde voldsomme smerter. Var efterfølgende taget på skadestuen. Mistanke om skade i knæet.
Vold
5000 Odense C – Vestergade: Forurettede stukket i venstre lår med kniv. Ca. 5 cm. bred flænge.
Knivloven, §1, kniv på offentligt tilgængeligt sted
5000 Odense C – Bredstedgade: Sigtede fundet i besiddelse af 1 stk. multitool mrk. Leatherman indeholdende knivblad samt foldekniv med låsbar klinge af mrk. Kongsberg Norway.
Knivloven, §1, kniv på offentligt tilgængeligt sted
5000 Odense C – Hans Mules Gade: Sigtede blev ved visitation under detentionsanbringelse fundet i besiddelse af en foldekniv.
Knivloven, §1, kniv på offentligt tilgængeligt sted
5000 Odense C – J.B. Winsløws Vej: Sigtede var i besiddelse af en kniv uden anerkendelsesværdigt formål. Kniven beslaglagt.
Våbenloven, i øvrigt
5000 Odense C – Allégade: Sigtede truffet som forsædepassager i personbil. I skuffe under højre forsæde blev der fundet en peberspray.
Brugstyveri af reg. personbil
5000 Odense C – Sandhusvej: BZ52852 Peugeot 406 stationcar, personbil, årgang 2001, mørkeblå.
Brugstyveri af reg. personbil
5000 Odense C – Mølleløkkevej: BZ90659, sølvgrå Mitsubishi Colt årgang 2005 stjålet fra anmelder/forurettedes bopæl. I bagruden på bilen sad en stor gul smiley og en sort wunderbaum.
Brugstyveri af reg. personbil
5000 Odense C – Dannebrogsgade: VS42485, Fiat, blå, personbil, årgang 2003. Stjålet fra p-plads ved ovennævnte adresse.
Brugstyveri af reg. personbil forsøg
5000 Odense C – Vestre Stationsvej: Opel Astra, personbil, mørkeblå, årg. 2005. Højre bagerste siderude knust. Bilen forsøgt brugsstjålet. Stjålet: et par solbriller mrk. Ralph Lauren, grønt stel, en mobiloplader samt div. slik.
Tyveri fra personbil
5000 Odense C – Godthåbsgade: Personbil, Hyundai I30, grå, årgang 2012. Tyveri af computer mrk. Apple Macbook Pro 13, grå, der lå under førersæde og Macbook sleeve 13 titanium.
Tyveri fra personbil
5000 Odense C – Falen: Skoda Fabia, årgang 2001, kobberfarvet, personbil: Rude i forreste højre passagerdør knust. Stjålet solbriller, mrk. Ray-Ban, og GPS, mrk. Garmin – ellers intet overblik.
Tyveri fra personbil
5000 Odense C – Lumbyvej: Hvid varevogn Citroën Jumper, årgang 2018. Bagdøren til varebilen brudt op. Stjålet: Mafell Bordrundsav, batteri, lader, Festool pudsemaskiner og diverse tilbehør til maskinerne i mærket festool.
Røveri mod andre forsøg
5000 Odense C – Østre Stationsvej: Forurettede blev skubbet ned af trappen ud for adressen Østre Stationsvej 33, 5000 Odense og landede på maven, hvorefter gerningsmanden forsøgte at få fat i forurettedes pengepung, som lå i baglommen, men gerningsmanden standsede sit forehavende og løb op ad trappen i retning OBC. Forurettede gik hen til Posten, hvor personalet tilkaldte politiet.
Tyveri fra lomme/taske/bagage
5000 Odense C – Ukendt: Tyveri fra jakkelomme af sort skindpung indeholdende diverse personlige kort.
Tyveri fra lomme/taske/bagage
5000 Odense C – Ukendt: Anmelder medbragte en rød trolly i bus til madpakker og havde lagt sin pung i forreste lomme. Fra lomme stjålet anmelders røde skindpung med diverse indhold.
Tyveri fra lomme/taske/bagage
5000 Odense C – Vintapperstræde: Fra sort skuldertaske stjålet 1 stk. sort Marc Jacobs pung med diverse indhold.
Tyveri fra lomme/taske/bagage
5000 Odense C – Østre Stationsvej: Anmelder havde fået stjålet sin lille brune pung fra hans venstre jakkelomme.
Tyveri af taske/bagage
5000 Odense C – Nørregade: Stjålet fra uaflåst baglokale i restaurantens åbningstid:1 stk. Trunk Old School Bag lædertaske, naturfarvet, indeholdende bærbar pc Mac Book Pro, 15 , touchbar, 1 stk. Mac Book adapter, 1 stk. oplader, 1 stk. Head Phone, div. papirer og kontor artikler.
Tyveri fra lomme/taske/bagage
5000 Odense C – Østre Stationsvej: Ukendt gerningsmand havde uopfordret hjulpet forurettede med at bære en kuffert ind i togvognen og i den forbindelse fra bæltetaske, som forurettede havde om maven, stjålet et Mastercard samt kontanter. Mastercardet efterfølgende misbrugt. Pinkoden var formentlig afluret.
Tyveri fra lomme/taske/bagage
5000 Odense C – Klingenberg: Fra bukselomme stjålet: Samsung Galaxy S9, blue.
Tyveri fra lomme/taske/bagage
5000 Odense C – Vintapperstræde: Fra lomme stjålet Iphone 7, sort.
Tyveri fra lomme/taske/bagage
5230 Odense M – Campusvej: Fra taske stjålet pung.
Tyveri af taske/bagage
5230 Odense M – Campusvej: Stjålet fra ulåst klasseværelse: Sort lædertaske mrk.: Ralph Lauren indeholdende, sort læderpung mrk. Ralph Lauren, kontanter, solbriller mrk. Ray Ban, skolebøger, Macbook oplader, penalhus, Iphone 6 hvid.
Spirituskørsel
5000 Odense C – Vesterbro: Sigtede førte personbil, uagtet at han var påvirket af alkohol over det tilladte.
Motordr. køretøj, euf. stoffer uden recept
5000 Odense C – Kochsgade: Sigtede førte personbil under påvirkning af cannabis/thc.
Motordr. køretøj, euf. stoffer uden recept
5000 Odense C – Vestergade: Sigtede førte lille knallert, selvom han var påvirket over det tilladte af spiritus og euforiserende stoffer. Han anvendte ikke hjelm. Blev fundet i besiddelse af ca. 20 gram hash.
Motordr. køretøj, euf. stoffer uden recept
5000 Odense C – Nørregade: Sigtede førte personbil og foretog overhaling henover spærrelinje samt kørte uden at bruge sele. Sigtede gennemførte på stedet en narkometer-test med positivt resultat for cannabis og kokain.
Motordr. køretøj, euf. stoffer uden recept
5000 Odense C – Middelfartvej: Sigtede førte personbil ad Middelfartvej mod øst, selv om han var påvirket af euforiserende stoffer.
Motordr. køretøj, euf. stoffer uden recept
5000 Odense C – Nyborgvej: Ført personbil i påvirket tilstand – hash.
Motordr. køretøj, euf. stoffer uden recept
5000 Odense C – EstlandkajSigtede førte personbil ad Estlandkaj, uagtet at han var påvirket af cannabis.
Butikstyveri
5000 Odense C – Vesterbro: Stjålet beklædning og parfume for en samlet værdi af 466,-
Butikstyveri
5230 Odense M – Niels Bohrs Allé: Person taget i at stjæle 2 juice.
Butikstyveri
5230 Odense M – Niels Bohrs Allé: 1 pk. Lego Technic, 1 pk. 6-pack redbull, 1 pk. Super Nintendo Classic Mini, 3 pk. Happy Plug Iphone headset.
Sikring af den offentlige orden mv.
5000 Odense C – Vestergade: Sigtede havde været ubehagelig og råbt skældsord efter kvinder i Seven-Eleven, havde ligeledes fulgt efter nogen af dem og havde nægtet at forlade stedet. Sigtet for ordensbekendtgørelsen og anholdt.
Sikring af den offentlige orden mv.
5000 Odense C – Østre Stationsvej: Sigtede blev sigtet for ordensbekendtgørelsen ved at have urineret ud af en dør og væltet et stativ ned af nogle trapper.
Sikring af den offentlige orden mv.
5000 Odense C – Klingenberg: Sigtet for i spirituspåvirket tilstand at have blandet sig i politiets arbejde trods gentagne anmodninger om at træde væk.
Sikring af den offentlige orden mv.
5000 Odense C – Skt. Knuds Kirkestr.: Sigtede, der var påvirket af spiritus hoppede gentagne gange på en cykel, der lå på fortovet.
Sikring af den offentlige orden mv.
5000 Odense C – Vesterbro: Sigtede optrådte aggressivt og voldeligt i nærvær af flere tilstedeværende.
Sikring af den offentlige orden mv.
5000 Odense C – Gråbrødre Plads: Sigtede forsøgte at komme i slagsmål med en anden person, som han havde haft uoverensstemmelse med på restauration. Det fortsatte uden
for på gaden, hvor sigtede på en forstyrrende måde råbte bl.a. svin og flere gange forsøgte at komme i slagsmål, men blev forhindret af andre personer. Sigtede fortsatte råben og skrigen efter politiet henvendte sig og blev anholdt.
Sikring af den offentlige orden mv.
5000 Odense C – Skt. Knuds Kirkestr.: Sigtede urinere op ad butiksfacade. Sigtede nægtede.
Sikring af den offentlige orden mv.
5000 Odense C – Gråbrødrepassagen: Sigtede stod og urinerede op ad en metallåge ud for Gråbrødrepassagen nr. 14.
Sikring af den offentlige orden mv.
5000 Odense C – Gråbrødrepassagen: Anmelder oplyste, at to personer var i slåskamp.
Sikring af den offentlige orden mv.
5000 Odense C – Kongensgade: Sagens person stod og urinerede op af McDonalds bagindgang ud til Kongestien. Sagens person blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen ved at have urineret i offentligt rum. Sigtede erkendte forholdet.
Sikring af den offentlige orden mv.
5000 Odense C – Brandts Passage: Patruljen rettede henvendelse til sigtede, idet han kort forinden havde sparket på to holdende taxa’er. Sigtede udviste en voldelig og aggressiv adfærd, idet han under politiforretningen flere gange var højrøstet, gestikulerede med armene, ligesom han flere gange pegede hånden op i ansigtet på patruljen.
Sikring af den offentlige orden mv.
5000 Odense C – Amfipladsen: Patrulje sendt til Brandts Klædefabrik, hvor en anmelder havde set flere personer kravle op ad et stillads og videre op på taget. Patrulje ankom til stedet og kunne konstatere, at der på taget opholdt sig 3 personer. Personerne hjulpet ned på gaden igen, hvor de blev sigtet for overtrædelse af Ordensbekendtgørelsen. Alle erkendte forholdet.
Brandundersøgelser
5000 Odense C – Sune Ebbesøns Vænge: Brand i gryde i køkkenet. Mindre skade på huset.
Brand i køretøj
5000 Odense C – Bispevænget: Ild i scooter.
Sted | Beskrivelse | |
---|---|---|
Indbrud i privat beboelse | 5000 Odense C – Henriettevej | Rude i terrassedør knust. Stjålet: intet overblik |
Indbrud i privat beboelse | 5000 Odense C – Klaregade | Via åbenstående vindue har gerningsmand skaffet sig adgang til opgang og via ulåst hoveddør skaffet sig adgang til lejlighed. Stjålet: kontanter. |
Indbrud i forretning | 5000 Odense C – Nørregade | Vindue opbrudt. Stjålne genstande: Intet stjålet. |
Indbrud i virksomhed | 5000 Odense C – Skibhusvej | Udendørs gitter foran hoveddør trukket op, og indbrud via hoveddør. Stjålet kontanter. |
Indbrud i virksomhed | 5000 Odense C – Havnegade | Trådhegn var presset ned for adgang. Fra udendørsområde stjålet, 3 stk. sportstasker, 1 kuffert, 30 stk. legetøjsbiler af metal, 4 stk. alufælge ellers intet overblik over stjålne genstande. |
Indbrud i privat beboelse | 5000 Odense C – Munkebjergvej | Vindue opbrudt. Stjålne genstande: 1 karton Marlboro light cigaretter. |
Indbrud i privat beboelse | 5000 Odense C – Fælledvej | Dør forsøgt opbrudt. |
Indbrud i privat beboelse | 5230 Odense M – Grønningen | Have-/terrassedør opbrudt. Stjålne genstande: Intet overblik. |
Indbrud i privat beboelse | 5230 Odense M – Østerbæksvej | Vindue opbrudt. Stjålne genstande: Pengekasse med kontanter, smykker – i øvrigt ikke overblik. |
Indbrud i virksomhed | 5000 Odense C – Jernbanegade | Sidedør knust. Stjålne genstande: Penge. |
Indbrud i forretning | 5000 Odense C – Nørregade | Rude i vindue knust. Stjålet: kontanter og tilbehør til cykler. |
Indbrud i øvrigt | 5000 Odense C – Nørregade | Fra taske i personalelokale stjålet 1 stk. lyserød åleskindspung med indhold. Mastercard var efterfølgende blevet misbrugt. |
Indbrud i kælder-/lofts-/pulterrum | 5000 Odense C – Mølleløkkevej | Dør opbrudt. Stjålet: Snowboard, blåt, ukendt mærke, monteret med bindinger. Skihjelm, sort. Salomon skistøvler, sorte med hvidt for. Taske til opbevaring af snowboard, sort/blå. Papkasse indeholdende skolenotater samt skolebøger, 2 stk Playstation 3, diverse elektrikerværktøj. |
Indbrud i kolonihavehus | 5000 Odense C – Haugstedsminde Havek | Hængsel med hængelås på fordør brækket af. Hoveddør brækket op. Stjålet: havesaks. |
Indbrud i kolonihavehus forsøg | 5000 Odense C – Haugstedsminde Havek | Hængsler og lås på stalddør ind til kolonihavehus forsøgt opbrudt. |
Indbrud i arbejdsskur/kontorvogn og lign. | 5000 Odense C – Østerbro | Låsebom til 2 stk. 20 fods stålcontainere opbrudt. Stjålne genstande: diverse håndværktøj. |
Indbrud i virksomhed | 5000 Odense C – Klaregade | Stjålet: Samsung Galaxy Edge. |
Indbrud i virksomhed | 5000 Odense C – Vintapperstræde | Glas i køkkendør knust. Stjålet: Kontanter fra pengekasse. |
Indbrud i virksomhed | 5000 Odense C – Kongensgade | Fra kælder stjålet smykker. |
Indbrud i virksomhed | 5000 Odense C – Havnegade | Trådhegn klippet i stykker. Stjålet ca. 200 kg. kobberkabel. |
Indbrud i privat beboelse | 5000 Odense C – Kong Georgs Vej | Forsøg på Indbrud i Villa. |
Indbrud i privat beboelse | 5000 Odense C – Mølleløkkevej | Stjålet: mobiltelefon, mrk. Huawei. |
Indbrud i privat beboelse | 5000 Odense C – Østerled | Vindue brudt op. Stjålne genstande: Bordlampe grøn PH 3/2 Jubilæumslampe, bordlampe rød PH 3/2 Jubilæumslampe, bordlampe messingfarvet 3PH Jubilæumslampe og Macbook 15 sølvfarvet. |
Indbrud i privat beboelse | 5230 Odense M – Rosengårdsvej | Opbrudt kældervindue ind til vaskerum. Gerningsmanden gik via vaskekælder til lejligheden i stueplan, hvor han sparkede entredøren ind, hvilket gjorde at lejlighedens kvindelige beboer vågnede og overraskede gerningsmanden, som undløb fra stedet via kælderdør. |
Indbrud i privat beboelse | 5230 Odense M – Rødegårdsvej | Anmelder oplyser, at 3 personer netop har brudt døren op til hans lejlighed. Anmelder overraskede dem, hvorefter de løb fra stedet. Intet stjålet. |
Indbrud i virksomhed | 5000 Odense C – Østerbro | Indgang via hegn, som var blevet opbrudt. Lynlås i telt på grunden ødelagt. Stjålet: Jetpro sandspartelsprøjte. |