Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler centrum i tidsrummet 15. marts 2016-28. marts 2016.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at fortælle offentligheden om. Ikke-anmeldte eller af politiet ignorerede hændelser omtales ikke i det følgende.
Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-odense.dk
Tyveri fra personbil forsøg
5000 Odense C – Nørregade
VW UP!, hvid. Forreste højre sidedør forsøgt opbrudt ved øverste gummiliste.
Tyveri fra villa/landejendom forsøg
5000 Odense C – Colbjørnsensvej
Anmelderen oplyste at en mand skaffet sig adgang til deres hus, hvorfra han havde stjålet en sort skind taske.
Brand i øvrigt
5000 Odense C – Rødegårdsvej
Brandvæsen var via nødkald kaldt ud til stedet, hvor det viste sig at være brand i lejlighed, ældre kvinde var reddet ud.
Tyveri fra personbil
5000 Odense C – Frederiksgade
Sort VW UP. 4 stk VW hjulkapsler stjålet fra bilen.
Færdselsuheld
5000 Odense C – Kløvervænget
Part 1, formentlig sølvgrå Ford Escort, reg.nr. lignede YL45__ påkørte part 2, cyklist med ca. 40 km/t, hvorefter bilen kørte fra stedet uden at standse.
Hærværk
5000 Odense C – Fredensgade
TV antenneledning ud mod gaden klippet over.
Hærværk
5230 Odense M – Munkebjergvej
Skur, der er placeret på skolens P-plads mod Carl Bremers Vej, har været udsat for hærværk ved at der er knust 4 ruder.
Hærværk
5230 Odense M – Niels Bohrs Allé
Hærværk forøvet på postvæsnets opsatte postkasse med cykel. Cykel såvel som postkasse beskadiget i svær grad.
Sikring af den offentlige orden mv.
5000 Odense C – Kongensgade
Tre berusede personer forstyrrede den offentlige orden. De væltede rund samt lå på gaden, hvor deres ting også var spredt over større areal. I forbindelse med politiforretningen forstyrrede sigtede flere gange ved at gå ind foran politiet, og fortælle polititjenestemanden, at han ikke skulle blande sig.
Sikring af den offentlige orden mv.
5000 Odense C – Benediktsgade
Sagens person var blevet nægtet adgang til varmestuen, hvorfor han blev opfarende. Han ønskede at komme i arresten, hvorfor han ønskede at blive anholdt. Han slog derfor med et vejskilt 3-4 gange på en butiksrude ind til Netto.
Røveri mod andre
5000 Odense C – Østre Stationsvej
Forurettede blev af en mand spurgt om cigaret. Herunder fik forurettede frataget sine briller og blev derefter slået i højre side af ansigtet. Gerningsmanden stjal herefter forurettedes mulepose indeholdende bl.a. pas og US dollars.
Tyveri fra personbil
5000 Odense C – Skt. Jørgens Gade
Hyundai Matrix, blå. Fra ulåst bil blev computer samt en dyk sav stjålet.
Tricktyveri
5000 Odense C – Vintapperstræde
Forurettede var i byen, da han blev antastet af 4 udlændinge. De omfavnede ham og angav, at de var glade for at se ham. Da de var gået opdagede forurettede, at hans mobiltelefon var væk. Han løb staks efter dem sammen med 3 venner. Ved Kongensgade/Slotsgade blev de indhentet, hvorfor de smed telefonen. Telefonen fik knust skærmen da den ramte gaden.
Tyveri fra lomme/taske/bagage
5000 Odense C – Brogade
Tyveri af Iphone 6, sort og grå. Forurettede mistænker en gruppe på 4 personer, mellemøstligt udseende, idet en person fra gruppen umotiveret gav forurettede et kram. Ca. 1 minut efter opdagede han, at han havde mistet sin telefon.
Spirituskørsel
5000 Odense C – Sverigesgade
Part 1 kørte ad Sverigesgade mod centrum, hvor et tværgående trådhegn blev påkørt frontalt, hvorved dette blev ødelagt. Part 1 bakkede herefter køretøjet ind i trådhegnet, med yderligere skade på hegnet til følge. Med ca. 40 km/t fortsatte part 1 kørslen ad kajen mod centrum. Efter ca. 70 meter påkørtes en tværgående godssliske frontalt. Vidner rettede efterfølgende henvendelse til føreren der blev tilbageholdt. Udåndingsprøve: 2,21.
Butikstyveri
5230 Odense M – Niels Bohrs Allé
Polsk mand tilbageholdes i Bilka for butikstyveri af elektronik i russerpose.
Butikstyveri
5230 Odense M – Niels Bohrs Allé
Sigtede stak af fra kasse 12, da han gik igennem tyverialarmen, som begyndte at hyle, og sigtede løb ud af butikken. Medarbejder fra Bilka satte efter sigtede, som blev stoppet udenfor Bilka. Stjålet: en hundesnor til en værdi af 160 kr.
Vold
5000 Odense C – Vestergade
Forurettede blev slået med flere knytnæveslag i ansigtet af 3 gerningsmænd, der var gået fra stedet. Gerningsmændene blev beskrevet som: mænd, 20-25 år, 175-178 cm, iført mørkt tøj. Den ene i en blå dunjakke og en i sort dunjakke. De var gået fra stedet i retning mod Rådhuset.
Tyveri fra personbil
5000 Odense C – Sdr. Boulevard
VW Touran, sort. Stjålet cykelholder til fire cykler.
Tricktyveri
5000 Odense C – Østerbæksvej
Forurettede kontaktet på sin tlf. af person, som udgav sig for at være fra Danske Bank. Pga. af fejl på kortene skulle forurettede lægge sit VisaDankort + sit Mastercard med koder i en kuvert mhp. afhentning. Mens forurettede talte i tlf. blev hun kontaktet på sin bopæl af anden ung mand (A), som skulle afhente kuverten. Begge kort efterfølgende misbrugt. A: Mand, dansk af udseende, 20-25 år, 175-180 cm høj, spinkel af bygning og brunt hår, talte dansk.
Brand i øvrigt
5000 Odense C – Skjalm Hvides Vej
Brand under en trappe i et beboerhus. Alle ude af bygningen og man prøver at slukke branden med vand.
Brand i øvrigt
5000 Odense C – Vestergade
Anmelder oplyser at der er røgudvikling fra kælderen.
Brandundersøgelser
5000 Odense C – Skt. Jørgens Gade
Indgangsparti til et bordel i kælder lejligheden formentlig påsat med benzin. Benzindunk efterladt på fortovet foran indgangen.
Tricktyveri
5000 Odense C – Østerbæksvej
Forurettede blev kontaktet telefonisk af en person, der udgav sig for at være en medarbejder fra hendes bank, hvor han forklarede, at hun skulle have opdateret/fornyet sit dankort pga. it nedbrud. Personen fik derfor lokket CPR nr., kortnummer samt pin-kode til dankortet ud af forurettede. Personen dukkede kort efter op på hendes adresse, hvor han afhentede hendes dankort. Forurettede kunne kun beskrive personen som værende arabisk af udseende.
Butikstyveri
5000 Odense C – Risingsvej
Sigtede tilbageholdt af personalet i Bauhaus for butikstyveri. Sigtede kom ind i butikken iført sandaler og gik hen til afdelingen med sko. Sigtede skiftede til et par sko, hvorefter han gemte sandalerne under trøjen og forlod butikken.
Brand i øvrigt
5230 Odense M – Niels Bohrs Allé
Ild i forbindelse med tagdækning.
Færdselsuheld
5000 Odense C – Vestre Stationsvej
Part 1, knallert, grøn, kørte ad Vestre Stationsvej i mod øst på cykelstien, hvor han påkørte part 2, fodgænger, som passerede krydset Rugårdsvej/Vestre Stationsvej i fodgængerfeltet i mod syd. Part 1 kørte fra stedet.
Hærværk
5000 Odense C – Læssøegade
VW UP, personbil, sort. Med flaske slået bagruden på køretøjet i stykker.
Hærværk
5000 Odense C – Ørstedsgade
Automatisk port ind til gård var blevet ødelagt ved låsen med ukendt redskab. Porten kunne ikke længere lukkes.
Sted | Beskrivelse | |
---|---|---|
Indbrud i virksomhed | 5000 Odense C – Vindegade | Rude knust med sten – herefter indstigning. Intet stjålet. |
Indbrud i arbejdsskur/kontorvogn og lign. | 5000 Odense C – Grønløkkevej | Indbrud i container som stod på byggeplads. Containeren var aflåst med hængelås som blev skåret over med en ukendt genstand. Der blev stjålet 200 enheder Hørning 22mm ask mat lak trægulv. |
Indbrud i privat beboelse | 5230 Odense M – Lindeallé | Forsøgt opbrud/oprivning af terrassedør mens forurettede var i huset. Gerningsmanden cyklede herefter fra stedet uden indstigning. Beskrives som mand, mellemøstlig af udseende, 20-25 år, 180-185 cm, almindelig af bygning, iført grå stribet tophue, grålig dun jakke med pelskrave, kørende på cykel, sort skuldertaske. |
Indbrud i privat beboelse | 5230 Odense M – Chr. Richardts Vej | 2 vinduer forsøgt opbrudt. Ingen indstigning. |
Indbrud i virksomhed | 5000 Odense C – Rugårdsvej | Lås på bagport skåret af. Stjålet ca. 5 x 40 m kobberkabler med diameter på ca. 50 mm og med 4 ledninger i hver. |
Indbrud i privat beboelse | 5000 Odense C – Overstræde | Rude knust i soveværelsesvindue. Stjålet kontanter og smykker. |
Indbrud i privat beboelse | 5000 Odense C – Sortebrødre Torv | To ruder knust i facaden. Indrækning og påvirkning af indvendige håndtag. Gerningsmanden opgav da de indvendige håndtag var med lås. |
Indbrud i virksomhed | 5230 Odense M – Stenhuggervej | Indstigning via dør ind til værkstedet – anmelder havde ikke overblik over hvad der er stjålet. |
Indbrud i privat beboelse | 5230 Odense M – Læssøegade | Terrassedør opbrudt med koben, to koglelamper forsøgt stjålet uden held. En af lamperne havde fået klippet kablet. Gerningsmanden overrasket af to beboere. Gerningsmanden stak efterfølgende af fra stedet. |
Indbrud i øvrigt forsøg | 5000 Odense C – Vestre Stationsvej | Sten smidt gennem termorude. Hul i rude ud for greb og lås. Mulighed for indrækning til indvendig vrider. Tilsyneladende ingen indstigning og intet stjålet. |
Indbrud i virksomhed | 5230 Odense M – Skovsbovænget | Indgang via en knust rude med sten i terrassedør hvorefter den indvendige vrider kunne påvirkes. Stjålet: iPad, boremaskine af mærket Dewalt. |
Indbrud i virksomhed | 5000 Odense C – Vestre Stationsvej | Rude knust med brosten. Det kunne ikke konstateres, hvorvidt der var stjålet noget eller ej. |
Indbrud i privat beboelse | 5000 Odense C – Thomas Overskous Vej | Indstigning til stue gennem terrassedør ved rudeknusning med brosten og herefter kunne vrider benyttes. Ingen tegn på færden i huset. Intet stjålet. |