Broen Odense støtter udsatte familier i lokalområdet med midler, der skal støtte børn og unge med at dyrke deres fritidsaktiviteter.
Foreningen har modtaget 50.000 kr. fra Poul Erik Bech Fonden til det gode formål.
For mange er idræt, musik eller andre fritidsaktiviteter en del af hverdagen. Men for familier med trængte midler, kan det være svært at sende børnene afsted. Ofte er det fordi, udstyr, kontingent mm. er for dyrt. Det er et problem, som kan ende med, at børnene mistrives. BROEN Odense er en af de frivillige foreninger, der forsøger at hjælpe børn og unge med at dyrke deres fritidsinteresser. Foreningen har netop modtaget en donation på 50.000 kr. fra Poul Erik Bech Fonden.
Coronakrisen har især ramt socialt og økonomisk trængte familier hårdt. Derfor er det essentielt at foreninger som BROEN Odense gør en stor indsats med at få udsatte børn af disse familier tilbage til deres fritidsaktiviteter.
“Det er en utrolig vigtig opgave, vi står med. Det er svært at sige, hvor mange udsatte børn og unge der er i Danmark, men vi ved, at man kan estimere sig frem til, at ca. 15% af børn og unge mellem 3-19 år kan siges at være udsatte eller marginaliserede. Det er vigtigt, at vi bygger bro for dem. Sidste år havde vi 157 børn og unge indskrevet i Broen, Odense. Derfor er vi mere end glade for, at vi med donationen fra Poul Erik Bech Fonden kan hjælpe endnu flere børn og unge til en bedre trivsel gennem fritidsaktiviteter i de lokale foreninger,” siger Hildi Karadottir, fra BROEN Odense.
Båret af ildsjæle
BROEN Odense er én 32 af BROEN Danmarks lokalforeninger. Foreningens frivillige ildsjæle brænder for at hjælpe børn og unges trivsel, og for, at de bliver en del af det lokale foreningsliv, hvor børnene får et fællesskab og værdifulde sociale relationer. Det prisværdige arbejde foregår i samarbejde med bl.a. pædagoger, lærere, SSP og andre professionelle, der har tæt kontakt med børnene i deres daglige arbejde.
Pia Ellegaard Nissen, EDC Poul Erik Bech Odense, stod for overrækkelsen af donationen. Hun har stor respekt for det arbejde, der udføres af BROEN Odense: “Det er anerkendelsesværdigt arbejde. Børn og unges trivsel er vigtigt og specielt ovenpå en lang Coronatid, hvor nedlukninger har gjort det svært for os alle at dyrke vores fritidsaktiviteter. Men med Poul Erik Bech Fonden i ryggen kan vi med overskuddet fra mæglervirksomheden støtte de frivillige foreninger, som netop arbejder på at gøre lokalområdet til et bedre sted at være for børn og unge. BROEN Odense gør en kæmpe forskel for lokalsamfundet, og for at udsatte børn og unge kan trives og få vigtige sociale relationer gennem deres fritidsaktiviteter.”
En million til bedre vilkår for børn og unge
Sidste år støttede Poul Erik Bech Fonden også Broen Odense og BROEN Danmark. I år har fonden endnu engang givet 1 mio. kr. fordelt til BROENS lokale foreninger i hele landet. Direktør i Poul Erik Bech Fonden Jane Bech fortæller om baggrunden for at støtte foreningen endnu engang:
“Når man taler med de frivillige fra BROEN, står det klart, at de virkelig brænder for deres arbejde. De engagerer sig i børnene og glædes hver gang de får succes. Vi støtter foreninger, som gør en forskel for udsatte børn. BROEN er et godt eksempel herpå og et aktiv for lokalområderne. Derfor ønsker vi fortsat at støtte deres gode arbejde.”
Senest har følgende foreninger modtaget støtte af Poul Erik Bech Fonden: Lejr 9 Smilets Lejr, Medusa kvindekrisecenter, Ventilen, Home-start, samt foreningen FRIENDS AND FAMILY. Foreninger, der har brug for en håndsrækning, kan læse mere og ansøge om midler på www.poulerikbechfonden.dk. Link
Om Poul Erik Bech I juni 2015 valgte Poul Erik Bech som 66-årig at gennemføre et generationsskifte i Danmarks største ejendomsmæglervirksomhed EDC Poul Erik Bech. Løsningen på generationsskiftet blev, at Poul Erik forærede 60% af aktierne i virksomheden til Poul Erik Bech Fonden, 30% af virksomheden til sin datter Jane Bech og selv beholdte de sidste 10%. Via fondsejerskabet blev fremtiden således sikret for såvel medindehavere som virksomhedens mere end 500 medarbejdere – en ejerstruktur, som kendes fra nogle af de største, danske virksomheder.
Om EDC Poul Erik Bech EDC Poul Erik Bech er Danmarks største og eneste landsdækkende ejendomsmæglervirksomhed og består af 61 boligbutikker, 17 erhvervscentre og har over 500 medarbejdere. EDC Poul Erik Bech har over 40 års erfaring og er en del af EDC-gruppen. EDC Poul Erik Bech er uafhængig af banker og realkreditinstitutter og er den eneste fondsejede mæglervirksomhed. Størstedelen af virksomheden er ejet af den almennyttige fond Poul Erik Bech Fonden. Gennem overskuddet fra mæglervirksomheden støtter fonden frivillige foreninger, der gør en forskel for børn. Kender du en lokal forening, der har brug for en håndsrækning, så hører vi meget gerne fra jer? Læs mere på www.poulerikbech.dk og www.poulerikbechfonden.dk Link