Det er dejligt at lege udenfor, og det er noget de fleste børn i børnehaven nyder, nu hvor efterårsferien er slut. Dog har vi i Danmark meget skiftende vejr, og derfor er det godt, altid at være på forkant når det sker. På den måde kan du sende dit barn trygt i børnehave, velvidende at han eller hun kan blive klædt godt på til al slags vejr.

Tommelfingerregel – få styr på de tre lag
Når vi snakker tøj og børn, berører snakken som regel et eller flere af de tre lag, man bør have styr på. Et barn har nemlig brug for, at tøjet passer til aktiviteterne, og det er her, at 3-lags princippet kommer til sin ret.

3-lags princippet inkluderer følgende lag:
1. Det inderste lag
2. Det midterste lag
3. Det yderste lag

Inderlaget
Det inderste lag tøj er meget vigtig, da dets funktion er at transportere fugt og sved væk fra kroppen. Hvis ens dreng eller pige får det for varmt, er det vigtigt at sveden og evt. overskydende varme ledes væk fra huden, så den ikke bliver fugtig og klam.

Det inderste lag kan variere alt efter årstiden, dog går man ikke helt galt i byen med noget skiundertøj eller leggings og en langærmet t-shirt.

Midterlaget
Når først det inderste lag tøj er fundet, skal der nu styr på det midterste lag tøj, hvis funktion er isolerende.
Her er det vigtigt at vælge noget tøj, der ikke sidder for tæt ind mod huden. Der må gerne være plads nok mellem lagene til at eventuel damp kan bevæge sig væk.

Yderlaget
Det yderste lag skal beskytte mod vejret. Det skal dermed beskytte barnet mod vinden og holde det tørt.

Det yderste lag kan eksempelvis være et fint sæt regntøj, som kan være enten vandtæt eller vandafvisende alt efter vandsøjletrykket. Med et vandsøjletryk på 10.000 mm er dit barn rigtig godt klædt på til en regnvejrsdag.

Det er også en rigtig god idé, at finde noget tøj, som er åndbart, så fugt kan blive ledt væk fra kroppen. Så foruden at kigge på vandsøjletrykket i regntøjet, skal du huske at undersøge, om regntøjet også er åndbart.

Vi håber på, at du fandt denne introduktion til 3-lags princippet interessant.

Det yderste lag kan eksempelvis være et fint sæt regntøj, som kan være enten vandtæt eller vandafvisende alt efter vandsøjletrykket. Foto: Mikk-Line