Studier i gamle knogler giver os unik viden om sygdomme og epidemier, som vi kan lære af i forhold til vores nutid. Det var omdrejningspunktet for den kongres, SDU’s Retsantropologiske Afdeling netop har været vært for.
De higer og søger. Ikke i gamle bøger, men i gamle knogler. For i gamle knogler finder vi svar på fortidens sociale og sundhedsmæssige forhold, som vi i dag kan drage lære af.
Og gamle knogler har vi nok af. På Retsantropologisk Afdeling under Syddansk Universitets Retsmedicinske Institut opbevares mere end 16.000 knogler, der stammer tilbage fra vikingetiden og frem til efter middelalderen – en imponerende samling, som bliver brugt af forskere fra hele verden.
Stærke på skeletsiden
For nyligt var verdens førende biologisk antropologiske hjerner samlet i Odense til kongressen 21st Congress of the European Anthropological Association for at hente seneste nye viden inden for fagområdet.
Det er anden gang, at Odense er vært for kongressen, der finder sted hvert andet år, og tredje gang, at Danmark er vært. Og det er ikke tilfældigt.
“Vi er ret stærke på skeletsiden i Danmark, og så har vi den indstilling, at det er vigtigt at gøre noget for at skabe sammenhold på tværs af landene og styrke det,” siger Jesper L. Boldsen, professor og leder af Retsantropologisk Afdeling på SDU.
I løbet af fire dage var ca. 130 antropologer samlet for at lytte til blandt andet de tre hovedtalere inden for de to områder: studier baseret på skeletter og studier af børns vækst i relation til sociale og sundhedsmæssige forhold – og til det allervigtigste: at netværke.
Flere unge i faget
“Det var en stor glæde at opleve i forhold til tidligere kongresser, hvor mange unge mennesker og især kvinder, der var med på kongressen. Vores fagområde har lidt et ry for at være et sted for godt og vel midaldrende mænd, men der er heldigvis i de senere år kommet en større interesse for faget – ikke mindst takket være et stigende fokus på evolutionær medicin,” forklarer Jesper L. Boldsen.
Selv om studierne tager udgangspunkt i gamle knogler, er den viden, der trækkes ud af studierne, absolut relevant i forhold til vores nutid.
“Vi lærer blandt andet om dødelighed, og hvorfor det er, at vi lever længere i dag. Vi lærer af sygdomme i fortiden og lærer at spotte tegnene på dødelige epidemier, som vi sidst havde med den spanske syge for 100 år siden. Og så kan vi iagttage mere kroniske sygdomme i et historisk perspektiv. Fx osteoporose.”
Gode vilkår for at netværke
Kongressen blev i sin tid trukket til Odense med hjælp fra Inspiring Denmark, som gratis hjælper erhvervsliv og forskermiljøer med at trække internationale konferencer til Syddanmark. Selve afviklingen af kongressen fandt sted i SDU’s rammer, og det var med til at holde udgifterne nede.
“Vi er jo ikke et fagområde, som tiltrækker mange penge som fx lægekongresser, så det handler for os om at holde udgifterne på så lavt et niveau som muligt, så vi kan få flest muligt med. På den måde blev kongressen også mere uformel, men det er til gengæld en stor fordel i forhold til at netværke,” siger Jesper L. Boldsen.
