Demens er en folkesygdom, som man formoder har ramt op mod 100.000 danskere, og mere end 7000 af dem bor formentlig på Fyn. Men kun hver 3. har fået diagnosen og den hjælp, der følger med.
Lise Müller er SFs næstformand og folketingskandidat på Fyn. Hun siger:
– Som sygeplejerske har jeg set, hvad demens gør ved både den, der har sygdommen og ved deres pårørende. Sygdommen kan jo ikke stoppes, men den kan bremses, og derfor skal vi blive meget bedre til at opdage den tidligt, så vi hurtigere kan komme i gang med behandlingen, siger Lise Müller, SFs næstformand og folketingskandidat på Fyn
Demens er ikke bare en forfærdelig sygdom for den ramte. Sygdommen koster samtidig samfundet i omegnen af 10-24 mia. kr. om året. Men med den rigtige indsats kunne man undgå nogle af udgifterne. Sygdommen kan nemlig ikke kureres, men den kan bremses, hvis den bliver opdaget i tide. Med den rigtige indsats kan man undgå nogle af udgifterne
– Vi bliver ældre og ældre. Derfor bliver demens også mere udbredt og vi må erkende at det også har en betydning for kommunens økonomi. Vi skal forebygge og opdage sygdommen tidligere, så vi kan bremse udviklingen af den og give bedre tilbud til de ramte. Det vil være positivt for alle, siger Lise Müller, SFs næstformand og folketingskandidat på Fyn
Alene i Odense formodes 3000 mennesker at være ramt af demens, men kun hver 3. har fået diagnosen.
– Odense kommune har stort fokus på demens. Vi sørger for at vores medarbejder får en demensuddannelse og vi har mange tilbud, for eksempel en kørselsordning for borgere med demens. Men det kræver selvfølgelig, at de får diagnosen først, før vi kan tilbyde dem, den hjælp. Her ville en udredningsgaranti have stor betydning, siger Brian Dybro, Odenses ældre og handicaprådmand i Odense.
Sygdommen bliver også kaldt for en pårørende sygdom, fordi den rammer hele familien. 400.000 mennesker i Danmark lever med en dement i familien. De har både psykologiske, sociale og praktiske udfordringer som pårørende, og det kan have store konsekvenser for deres egen livskvalitet og helbred.
– Der er alt for lange ventetider på at blive udredt, og det forsinker jo også at behandlingen bliver påbegyndt. Det kan vi ret enkelt gøre noget ved, at spotte tegnene på demens tidligt, og få sat gang i udredning og behandling, siger Lise Müller, SFs næstformand og folketingskandidat på Fyn
I dag venter mange patienter over 60 uger på at blive udredt, hvilket kan være katastrofalt for borgerens helbred og rettigheder overfor systemet. Borgere med mistanke om demens bør udredes lige så hurtigt som borgere med en somatisk sygdom.
SF mener, at der skal ske en langt bedre udredning og diagnosticering af borgere med demens, der skal tilbydes mere støtte til pårørende med hjemmeboende med demens, og så vi skal have løftet kvaliteten i den omsorg og pleje, borgere med demens modtager i hjemmeplejen og på plejecentrene – bl.a. med mere uddannet personale også i døgnets- og ugens ydertimer.
Konkret foreslår SF, at der afsættes 300 mio. årligt til en endnu en ’Demenspakke’, der skal give bedre sikkerhed og tryghed om hurtig udredning og garanti for støtte fra det offentlige, så borgere med demens og deres pårørende ikke skal kastes rundt i systemet, og der ikke går for lang tid, inden de møder hjælpen. Jo hurtigere demens opdages, jo bedre.
Demenspakken skal sikre
Ret til hurtig udredning og svar – i dag venter mange patienter over 60 uger på at blive udredt. I SF mener vi, at borgere med mistanke om demens bør udredes lige så hurtigt som borgere med en somatisk sygdom
Gode demenshandlingsplaner i alle landets 98 kommuner – og gerne med støttegaranti for fast kontaktperson, som man har i Svendborg Kommune
Visitation på forkant
Støtte og aflastning til pårørende. I dag risikerer mange nære familiemedlemmer til en borger med demens selv at brænde sammen og blive syg og må forlade arbejdsmarkedet. I Holland har man sikret særlige rettigheder til de pårørende og oprettet pårørendecentre, hvor man kan få råd og sparring. Samtidig mener vi, at de skal sikres ret til aflastning, så de fortsat kan leve et normalt liv med en passende balance mellem plejeopgaver og arbejdsliv.
Ret til transport med ledsagelse, når man har en alvorlig demensdiagnose. I 2018-21 havde man en forsøgsordning i nogle kommuner, der kom i stand som følge af et satspuljeprojekt foreslået af SF. Evalueringen viste, at det både var en succes, og at det ikke var særlig dyrt12
Reel nedbringelse af brug af antipsykotisk medicin til borgere med demens13. Dette har været en fast bestanddel af de seneste demenshandlingsplaner, men desværre udskrives der fortsat antipsykotisk medicin til borgere med demens. Det kræver en helhedsorienteret indsats på tværs af læger, kommuner og plejecentre for at komme denne triste tendens til livs.
