Har du svært ved at finde den perfekte gave til din mor?
Kom til en hyggelig og inspirerende workshop på TID søndag den 11. maj, hvor du kan skabe en personlig og kunstnerisk gave sammen med to dygtige kunstnere.

I anledning af Mors Dag og afslutningen på udstillingen MOR! inviterer vi dig til en stemningsfuld eftermiddag fyldt med kreativitet og kærlighed.
Her får du mulighed for at fordybe dig i både ord og billeder – og tage hjem med en smuk gave.

Workshoppen starter med 30 minutter i selskab med digteren Maria Junghans, som hjælper dig med at skrive en personlig tekst eller et lille digt til din mor.
Derefter guider billedkunstner Tine Lindhard Beck dig i at skabe et enkelt og unikt et-stregs-portræt – baseret på et billede af din mor, eller endnu bedre: tag hende med!

Til sidst samler vi tekst og portræt i en elegant A4-ramme – og så har du den perfekte og personlige Mors Dags-gave.

I løbet af dagen byder vi også på gratis rundvisninger i udstillingen – og et glas bobler til at fuldende oplevelsen.

Giv din mor en uforglemmelig gave den 11. maj kl. 12, 13 og 14.

Tilmeld dig her: Kreativ workshop på Mors dag

Pris: 75 kr. pr. deltager, der ønsker at lave en gave. Mødre, der skal modtage gaven, deltager naturligvis gratis.
OBS: Tilmelding er nødvendig – pladserne er begrænsede.

Vi glæder os til at fejre Mors Dag sammen med jer.

Credit: Museum Odense