Corpus Care Clinic i Odense tilbyder akupunkturbehandling til modning af fødsel. For bedste effekt tilbydes behandlingen fra uge 37+0. Behandlingen er med til at modne livmoderhalsen og øger mængden af hormonet oxytocin så kroppen hjælpes på vej mod fødsel.
Inden hver behandling laves et almindeligt graviditetstjek, hvor der laves en udvendig undersøgelse og lyttes hjertelyd.
Denne behandling er til dig som ønsker at minimere risikoen for medicinsk igangsættelse af fødslen.
Fra uge 40+0 anbefaler de akupunkturbehandlingen i kombination med en hindeløsning, da det øger chancerne for en spontan fødsel.
De anbefaler 1 behandling ugentlig fra uge 37+0 til 40+0 og 2 behandlinger ugentligt fra 40+0 og frem til fødsel.
Der er ingen smerter eller risici forbundet med akupunkturbehandlingen udover stikkende eller snurrende fornemmelse omkring indstiksstedet.
Hindeløsning
En hindeløsning er en mild igangsættelsesmetode som bruges til at styrke kroppens naturlige modningsproces. Ved en hindeløsning forsøges det at løsne fosterhinderne fra livmodervæggen, så hormonet prostaglandin udløses. Hormonet modner livmoderhalsen og er med til at stimulere sammentrækninger i livmoderen.
Undersøgelsen foregår ved en vaginalundersøgelse med fingrene i skeden. Her mærker jordemoderen efter livmodermunden- og livmoderhalsens placering, længde og konsistens, og kan ud fra dette vurdere om kroppen er moden nok til at foretage hindeløsningen.
Der er ingen risiko forbundet med undersøgelsen hverken for mor eller baby.
Selve undersøgelsen kan forekomme ubehagelig, da livmoderhalsen ofte er øm og sensitiv. Det er desuden forventeligt, at der kan komme lidt blødning fra livmoderhalsen efter undersøgelsen, hvilket er ganske ufarligt. Det anbefales at befinde sig i rolige og trygge rammer efterfølgende, så kroppen får de bedste betingelser for at tage imod behandlingen.
Der forekommer tre forventelige udfald ved undersøgelsen:
Du får plukkeveer som bliver regelmæssige og bliver til veer
Du oplever stærke plukkeveer som går i sig selv
Der ingenting sker
Hindeløsning tilbydes i Corpus Care Clinic til gravide, der har passeret terminsdato (40+0), venter en baby med hovedet nedad, og hvor livmoderhalsen er afkortet og livmodermunden har åbnet sig tilstrækkeligt.
I tilfælde af at det ikke er muligt at foretage hindeløsningen, betales der kun prisen for en forundersøgelse.
Har du spørgsmål?
Kontakt os på tlf. 51200245 eller jordemoder Nanna på nk@corpuscare-clinic.dk
De glæder sig til at se jer i klinikken.