Har du en drøm om at skrive, men forsvinder tiden for dig, når du sætter dig ned for at få ordene ud?

Writers Club i Café Odeon Social i Odense er for dig, der kan genkende dig selv i en eller flere af disse:

Du elsker at skrive, men mangler et lille puf for rent faktisk at gøre det.

Du oplever, at tiden forsvinder, fordi du bliver grebet af overspringshandlinger, når du egentlig gerne vil skrive.

Du synes, det er ensomt at skrive selv.

Du har et projekt, du ikke GIDER at skrive, men ved, at du SKAL skrive (herunder jobansøgninger!)

Du bliver ved med at udskyde din drøm… der kommer jo nok en dag.

Skriveklubben Writers Club mødes cirka hver 14. dag klokken 16.30-19, og der er rabat, hvis du tilmelder sig for en periode ad gangen. Men du kan også bare komme én gang, hvor det lige passer dig.

Næste gang er den 17. maj 2023.

Efter 100 minutters effektiv skrivning drikker deltagerne sammen et glas vin, spiser snacks og hygger.

Læs mere og tilmeld dig her

 

Foto: ABW