Artiklen er sponseret

Mange har en tendens til at forsøge sig med gør-det-selv-løsninger, når det kommer til disse byggetegninger. I stedet for bare at kaste dig ud i dette, bør du dog stoppe op og overveje, hvorvidt det egentlig er en god idé at gøre det selv.

Snittegninger har en stor betydning for både planlægnings- og godkendelsesfasen af et byggeprojekt, og fejl i disse tegninger kan derfor få store konsekvenser. Derfor bør du som udgangspunkt overveje at få hjælp fra en professionel arkitekt.

Hvad er en snittegning?

En snittegning er en teknisk tegning, der viser en lodret ‘skæring’ gennem bygningen – altså et tværsnit. Den gør det muligt at se, hvordan huset er opbygget i højden, og viser f.eks. rumhøjder, loftkonstruktion, taghældning, gulvlag og forholdet mellem forskellige niveauer i huset.

Tegningen er helt afgørende, når der skal søges byggetilladelse, eftersom de relevante myndigheder bruger den til at vurdere, hvorvidt det pågældende byggeri reelt set overholder relevante regler som bygningsreglementet, lokalplaner og højdemæssige grænser.

En korrekt udført snittegning kan desuden også være en stor hjælp for håndværkere, der bruger den som udgangspunkt for deres arbejde på byggepladsen.

Derfor bør du altid overlade det til en arkitekt

Selvom det i dag er muligt at finde gratis programmer og hente skabeloner, kan det være risikabelt at lave snittegninger selv – medmindre du har solid teknisk viden og erfaring. En arkitekt er uddannet i at udarbejde netop denne type tegninger, og ved præcis hvilke krav, myndighederne stiller.

Fejl i en snittegning kan resultere i afviste byggetilladelser, forsinkelser i projektet og potentielt store udgifter til ændringer. Arkitekten vil samtidig kunne rådgive dig om æstetik, funktionalitet og materialevalg.

Dermed vil du kunne sikre dig, at din bolig ikke blot lever op til lovgivningen, men også dine personlige ønsker. Du får altså ikke kun en tegning, men derimod et gennemtænkt grundlag for hele projektet.

Hvad koster det at lade en arkitekt om det?

Prisen for at få en arkitekt til at udarbejde snittegninger varierer afhængigt af opgavens omfang og kompleksitet. I nogle tilfælde kan det være en del af en samlet aftale med en arkitekt, mens det i andre tilfælde afregnes som en enkeltstående ydelse.

Typisk vil du skulle betale et sted mellem 5.000 og 15.000 kroner for professionelle tegninger, men det er penge, der hurtigt kan vise sig at være givet godt ud. Med korrekte tegninger sikrer du dig mod afslag fra kommunen og dyre fejl i byggeprocessen – og du får et langt mere sammenhængende slutresultat.

At lade en arkitekt tage sig af dine snittegninger er derfor ikke kun et spørgsmål om bekvemmelighed, men også om kvalitet og sikkerhed. Det kan være forskellen på et kaotisk byggeprojekt og et projekt med stor succes.

En snittegning er en teknisk tegning, der viser en lodret ‘skæring’ gennem bygningen – altså et tværsnit.  Foto: ABW

sider2022