For at blive klogere på Odense Inderhavns kvaliteter og værdier har parterne bag udviklingen af Odense Inderhavn i løbet af efteråret indsamlet viden, idéer og erfaringer blandt borgere, virksomheder og foreninger i Odense. Det er der nu kommet en opsamling ud af, som skal bruges i forbindelse med inderhavnens videre udvikling.

Omfattende borgerinddragelse viser, at det især er arkitektonisk kvalitet, grønne områder og bevaring af inderhavnens historiske havnemiljø, der er vigtigt for odenseanerne. Foto: Odense Kommune

Borgere, foreninger og virksomheder i Odense har vist et stort engagement i borgerinddragelsen omkring udviklingen af Odense Inderhavn.

Inddragelsesprocessen har være omfattende, idet hele 2249 har taget sig tid til at besvare et spørgeskema og 25 deltagere har vandret rundt i novemberregnen til byvandring på inderhavnen. Herudover har 35 deltagere troppet op i de sene aftentimer til to temaværksteder for at dele deres viden, erfaringer og idéer til udviklingen af Odense Inderhavn. Derudover er der også lavet 15 interviews og dialogmøde med syv aktører fra Byens Ø.

Partnerne bag udviklingen af Odense Inderhavn er Odense Kommune, entreprenør- og byudviklingsvirksomheden A. Enggaard A/S og Odense Havn A/S.

– Vi er glade for og taknemmelige over de mange bidrag, vi har modtaget, og glæder os til at fortsætte arbejdet med at udvikle Odense Inderhavn, lyder det fra partnerne i en ny opsamling af inddragelsesprocessen.

Opsamlingen er et resumé af de mange gode erfaringer og idéer fra inddragelsesprocessen, der blev gennemført i efteråret 2021. Erfaringerne fra borgerinddragelsen vil blive brugt som oplæg og inspiration til en arkitektkonkurrence, der bliver afholdt i løbet af 2022. Her skal en række arkitektfirmaer give deres bud på en samlet plan for inderhavnen. Arkitektkonkurrencens vinderprojekt danner baggrund for den nye byudviklingsplan, der senere skal vedtages af Odense Byråd, fortæller borgmester i Odense Kommune Peter Rahbæk Juel:

– Odense Inderhavn betyder meget for den enkelte odenseaner; vi ved, at mange borgere tænker på havnen som deres havn, og det er jo et godt afsæt for en fælles samtale om, hvordan vi former havnen i fremtiden. Derfor vil jeg også gerne sige tak til de flere end 2.200 odenseanere, som har deltaget i de borgerinddragende aktiviteter omkring den udvikling, Odense Inderhavn i disse år står overfor. Deres idéer, ønsker og erfaringer er værdifulde bidrag til det videre arbejde med at skabe en ny og sammenhængende byudviklingsplan for området, siger Peter Rahbæk Juel.

Arkitektonisk kvalitet I spørgeskemaundersøgelsen er der ikke spurgt specifikt ind til arkitektonisk kvalitet, men højere arkitektonisk kvalitet er alligevel det ønske, der optræder hyppigst i fritekstbesvarelserne. Tæt på 300 respondenter skriver, at den arkitektoniske kvalitet på havnen på den ene eller anden måde er for lav, når de uddyber deres opfattelse af havnen.

Spørgeskemaundersøgelsen viser også, at der er et stort ønske om flere grønne områder på Odense Inderhavn. Hele 75 procent af respondenterne svarer, at flere grønne arealer kunne få dem til at bruge havnen mere.

– Jeg er glad for at se, at arkitektur af høj kvalitet ligger odenseanerne så meget på sinde. På samme måde er jeg enig i, at vi skal bevare og skabe grønne åndehuller. Her skaber vi rum til at leve det gode liv – både for dem, der vil være aktive og bruge byen som motionsrum, og dem, der bare vil ligge på græsset og nyde solen og den blå himmel. Det samme gælder de kulturelle tilbud. Dem skal vi holde fast i og skabe endnu flere af på havnen. Kultur og kunst binder os sammen, skaber fællesskaber og giver os uvurderlige oplevelser. Alle ønsker tager vi nu med os videre i arbejdet med at forme inderhavnen, siger by- og kulturrådmand Søren Windell, der også påpeger det vigtige i at sikre de gode forhold for lystsejlerne, som skaber liv på vandet og gør havnen til en havn.

Et markant ønske er desuden bevaring af inderhavnens historiske havnemiljø. I spørgeskemaundersøgelsen svarer 79 procent af respondenterne i høj grad eller i meget høj grad, at havnens kulturhistoriske kvaliteter (f.eks. pakhuse, siloer, belægninger og fortøjningskroge) ønskes

afspejlet i udviklingen. Kun 6 procent svarer i lav eller i meget lav grad.

– Jeg er imponeret over og meget glad for den interesse, der har været for at komme med input og idéer til udviklingen af Odense Inderhavn. Byens borgere har brugt tid og kræfter på at give deres mening til kende, og det vil jeg gerne kvittere for. Det forpligter os som bygherre til at gøre os umage med den transformation, som inderhavnen nu skal igennem. Derfor ser jeg meget frem til den kommende arkitektkonkurrence, som vil komme med kreative bud på, hvordan Odense Inderhavn kan udvikles, siger entreprenør Asger Enggaard.

Næste skridt i udviklingen af inderhavnen er en vision for området, som er i proces.

Opsamlingen af borgerinddragelsen og en uddybende baggrundsrapport kan ses på www.odense.dk/inderhavnen. Her kan man også læse mere om projektet.

Fakta om Odense Inderhavn: Den første byomdannelsesplan for Odense Inderhavn blev vedtaget i 2003. Siden er der blandt andet blevet bygget i alt 1.350 boliger samt kontorer og erhverv. Hertil kommer blandt andet Havnepladsen, Nordatlantisk Hus og Havnebadet.

Samarbejdet mellem Odense Kommune, A. Enggaard A/S og Odense Havn A/S drejer sig om hele den indre del af havnen (Odense Inderhavn). A. Enggaard A/S køber helt eller delvist syv delområder med delvist tilhørende vandarealer, som er:

Bryggen (området tættest på Åløkkeskoven) Søkvarteret (området i forlængelse af Åløkkeskoven på venstre side af Gammelsø) Siloøen Byens Ø Havnegadekvarteret (området på højre side af Havnegade fra Buchwaldsgade til Nørrevoldgade) Pakhuskajen (området på venstre side af Havnegade fra Nørrevoldgade til Malmøgade) Hjørnet af Promenadebyen ud mod Toldbodgade