Den 12. – 14. maj kan The Ugly Duckling Swing Festival igen byde velkommen i Odense for sjette gang. Efterspørgslen fra deltagere fra både ind- og udland er oppe på niveau som tidligere år. Sidste gang i 2020 måtte de desværre aflyse festivalen pga. coronarestriktioner. Det blev til tre års ufrivillig pause, men nu kan de igen.

Koordinator på festivalen Konni Jensen fortæller, at billetsalget gik så stærkt i 2020, at efter præcis to uger blev der lukket for direkte salg. Da havde vi solgt godt 200 billetter. Så det var med spændt forventning vi åbnede billetsalget, om det gik lige så hurtigt i år – det gjorde det!

-Eventyr er et af festivalens kodeord. Vores internationale deltagere, og såmænd også de danske, er ret vilde med vores H. C. Andersen flirt. Hvert år har vi et af eventyrerne som kommercielt tema. I år er det De Vilde Svaner Både navnet på vores festival ”The Ugly Duckling” og temaerne går rent ind.

Samarbejde med Friskolen Glasværket og OBBC træningscenter
-De mange deltagere giver os udfordringer. Vi har knap 200 dansere til holdundervisning. Det har betydet at vi har lejet ekstra danselokaler i gåafstand af OASK danseskolen, der er base camp for festivalen.

Hvert år har vi en Begynder Workshop for helt nye dansere. Den store interesse for at lære de nye trin betød at vi måtte finde nye rammer til nogle af klasserne. Vi har derfor indgået et rigtig godt samarbejde med Friskolen Glasværket og OBBC, så nogle af holdene får undervisning der i weekenden.

Uformel og hyggelig festival
Der er swingdansefestivaler over hele verden året rundt. I Odense er danseklubben Swing the Shoes for sjette gang med på den internationale liste over de byer, som man kan besøge for at dygtiggøre sig i Lindy Hop, der er den swingdans, festivalen underviser i.

– Vi er utrolig glade for, at vi igen i år kan byde velkommen til rigtig mange gengangere fra hele Danmark, Sverige, Finland, Tyskland og storbyer som New York, Kiel, Hamburg og Berlin fortæller Konni Jensen, der tog initiativ til festivalen tilbage i 2015.

– Vores udenlandske gæster er vilde med vores velorganiserede, men samtidig uformelle og hyggelige festival. Allerede i januar måned, før vi annoncerede dette års udgave, modtog vi mails på billetbestillinger. Vi måtte henvise til åbningen af billetsalget primo marts måned. Vi har en festival hvor der også er tid til at gå og spise sammen i Odense, smage Fynsk brunvinger og få oplevelser udover dansen. Byens spisesteder, hoteller og overnatningsudbydere nyder godt af alle gæsterne, og gæsterne elsker byen og festivalen.

På festivalen får deltagerne undervisning af seks par internationale undervisere fra Berlin, Milano Buenos Aires, Madrid, London og København. Til aftenens fester, hvor der dresses op i 1930-1940-stil leveres musikken af odenseanske Bigband 5000 og Mydtskov Swing.

Dans sommeren i møde
Har man lyst til at se og høre en skøn koncert, er alle velkomne søndag eftermiddag kl. 15.45 til livebandet Fini Sings & Sobs fra København. Man kan læse mere på vores hjemmeside www.theuglyduckling.dk. Vi garanterer en fantastisk oplevelse

• Festivalen har fokus på Lindy Hop, som opstod i New York i 1930’erne og er forløberen for det,
som senere blev kendt som Jitterbug.
• Danseklubbens Swing the Shoes i Odense har eksisteret siden 2009 og medlemstallet tæller omkring 80 dansere i alderen 18 til 65 år.
• Hver uge er der undervisning for både begyndere og øvede i træningslokaler på Rugårdsvej hos OSF/OASK i Odense.
• Vil man gerne prøve en intro, er der regelmæssige muligheder, bl.a. ved de kommende events Swing’ In Wednesday, ”Sommerdans” ved Café Biografen og ved Café Siesta i Eventyrhaven.

Det giver masser af glade smil at danse det originale Jitterbug, Lindy Hop. Swing the Shoes er for sjette år arrangør af The Ugly Duckling Swing Festival i Odense. Foto: Claus Nicolajsen Foto