De fleste grafikere elsker at eksperimentere – at lege med teknikker, materialer og udtryk. Ofte sker det inden for de klassiske grafiske traditioner, hvor der er en særlig skønhed og stolthed i det håndværksmæssige.

Men nogle kunstnere vælger at træde uden for de vante rammer. De giver eksperimentet en hovedrolle og udfordrer det forventede. Det sker i materialevalget, i formatet, i måden trykket placeres på papiret – eller ved at blande grafikken med andre kunstformer.

Det er netop disse grænsesøgende og regelbrydende værker, der er i centrum for udstillingen “Breaking All the Rules” på Fyns Grafiske Værksted. Her vises grafik, der rykker ved både blik, tanke og følelse – værker, der bevæger sig ud i den grafiske kunsts yderområder og skaber nye muligheder for udtryk.

Udstillingen er kurateret af Jens Trapp.

BREAKING ALL THE RULES kan ses frem til 24. juni. 

 

Billedet er skabt af Lisa Marie Pedersen