Oplev museumsinspektør Ellen Egemose fortælle om en af det 20. århundredes største tegnere. Det sker torsdag den 25. maj 2023 kl. 17-18 på Brandts.
Mange vil nok især kende Ib Spang Olsen for hans ikoniske illustrationer til bogen Halfdans ABC (1967). I den møder vi Ane, som lader anemonerne svæve fredeligt ud over havet – og hendes totale modsætning; Kanonkongen Knold, der er gal som en trold, og som skyder både hoved og hat af sin kone. Med sin enorme fortælleglæde og streg har tegneren og forfatteren Ib Spang Olsen tryllebundet generationer af børn og voksne.
Denne torsdag kan du opleve museumsinspektør Ellen Egemose fortælle om Ib Spang Olsen, en af det 20. århundredes største tegnere. Hør hende fortælle om arbejdet med udstillingen og få et indblik i Ib Spang Olsens mangfoldige billedunivers.