I tre måneder har Odense Kommune brugt 15 timer om ugen på det sociale medie Telegram. Nu vil rådmand gøre tilstedeværelsen permanent og udvide den til flere sociale medier, hvor skadeligt indhold vil blive politianmeldt for at beskytte børn og unge og lægge maksimalt pres på udbyderne bag.
Unge i Odense bliver tilbudt at købe ulovlige stoffer, får vist blandt andet porno og halshugningsvideoer og kan se navngivne elever og lærere blive hængt ud med sladder og grove påstande.
Det har medarbejdere i Forebyggende Indsatser under Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune dokumenteret ved at have været til stede på det sociale medie Telegram i en tre måneder lang forsøgsordning.
De unge skal beskyttes langt bedre
Medarbejderne har af juridiske årsager udelukkende fulgt åbne grupper med tilknytning til Odense, og derfor vurderes afdækningen kun at udgøre toppen af isbjerget.
Mediets lukkede grupper har ry for at rumme store mængder af materiale, som man kun får adgang til enten ved betaling eller ved selv at dele for eksempel voldeligt materiale.
– Det er forfærdeligt nedslående at få bekræftet vores værste forestillinger om den verden, vores børn og unge færdes i. De skal beskyttes langt, langt bedre. Selv om det dybest set er en opgave for de digitale platforme, finder jeg det absolut nødvendigt at sikre, at der er voksne til stede på permanent basis. Samtidig skal vi være parat til at følge med de unge, så i fremtiden skal vi være til stede på flere sociale platforme, siger beskæftigelses- og socialrådmand Claus Houden (V).
Utopi at lukke platforme
Han har fulgt debatten om et forbud mod sociale medier for børn og unge under 18 år, men læner sig op ad både justitsminister Peter Hummelgaard og flere fagfolks vurderinger. De mener, at det er noget nær umuligt at håndhæve et forbud, og at der kan være uheldige effekter ved at fjerne sociale fællesskaber for at beskytte børn og unge.
– Det er utopi at lukke helt ned for de her platforme, selv om de er drevet af meget uhensigtsmæssige motiver. Vi ved samtidig, at nogle unge har stor glæde af de fællesskaber, som platformene tilbyder, så længe der ikke bliver delt problematisk indhold. Men når vi stikker næsen ned i hvepseboet og følger tæt med på de sociale medier, får vi større viden om, hvor platformene svigter deres ansvar og kan handle på det, siger rådmanden.
Voksne skal blive klogere på unges verden
I løbet af de tre måneders forsøgsordning indberettede Odense Kommune flere end 50 såkaldte kanaler til politiet. De omhandlede sladder, ulovlige rusmidler, porno, vold, våben og ekstremisme.
Derudover indberettede medarbejderne 12 specifikke opslag, hvor det blev vurderet, at der var tale om strafbare forhold. Endelig viderebragte kommunen såkaldte kriminalitetsbekymringer om fire specifikke unge mellem 14 og 16 år.
– Ved at opruste i kommunen bliver vi klogere på de unges verden og kan bruge vores viden til at hjælpe dem, mens det er politiets opgave at bedrive efterforskning af kriminelle handlinger. Når vi har flere øjne på, vil vi også opdage mere, og når noget er særligt grelt, giver vi politiet direkte besked, siger Claus Houden.
Permanent til stede på sociale medier
Odense Kommune har i et partnerskab med Nordic Safe Cities det seneste år kortlagt byens digitale landskab med blandt andet en algoritme til analyse af offentlige samtaler på nettet.
Et bedre datagrundlag skal bruges til at forebygge risikoadfærd og øge forståelsen af, hvordan digitale konflikter krydser over til det fysiske liv mellem børn og unge.
Partnerskabet vil inden længe komme med fire anbefalinger, hvor permanent tilstedeværelse på sociale platforme vil være én af dem. En særlig indsats rettet mod forældre vil også blive foreslået. Udover Telegram kan sociale medier som Snapchat, TikTok og Instagram blive omfattet.
Sagen skal drøftes i Beskæftigelses- og Socialudvalget tirsdag.
