Den 18. og 19. september åbner Zalando streetwear pop-up i Odense og inviterer alle til koncert med DJ-duoen Hav & Kamal som værter og optrædener med Kind mod Kind og BBYBITES.
I streetwear pop-up’en finder besøgende et udvalg af streetwear nøje kurateret af modeinfluenceren Emilie Briting med formålet at fejre den lokale, danske streetwear-kultur.
Pop-up’en er åben ved Brandts Passage 27 i Odense fra kl. 16.00 d. 18. september indtil koncerten afholdes på Amfipladsen kl. 18.00 d. 19. september
Zalando er stolte over at præsentere 26LIVE, den første fysiske pop-up-oplevelse for streetwear i Danmark. 26LIVE består af forskellige aktiveringer, der alle er bygget op omkring krydsfeltet mellem musik, kultur og fællesskab under værtskab af DJ-duoen Hav & Kamal.
For at indvie det nye initiativ præsenterer Zalando stolt en række populære danske urbane musikartister, der fra den mobile scene bidrager til pop-up’ens afslappede, rå atmosfære. 26LIVE er, som navnet antyder, på hver lokation i 26 timer, hvor kunstnerne hver især bidrager til stedets atmosfære med deres personlige stil og kreativitet. I juni spillede Icekiid og Bathsheba i København og i august kunne man opleve Baloosh og Kundo i Aarhus.
Eksklusivt 26LIVE-merchandise, der er lavet i samarbejde med det danske brand Bareen, vil være gratis tilgængeligt i pop-up’en for de første besøgende.
Satsningen markerer en vigtig milepæl for Zalando, som udvider sin tilstedeværelse fra den digitale verden og bringer streetwear-mode direkte til forbrugerne for at bygge bro mellem det digitale og det fysiske rum. Stedet skaber rammerne for en oplevelse fyldt med musik, kunst, events og udstillinger, hvor besøgende kan interagere fysisk med sortimentet, der bl.a. rummer Han Kjøbenhavn, Soulland, Obey, Timberland, Asics med mulighed for at købe produkterne digitalt.
Investering i lokal kultur er med til at forme streetwear, og for Zalando er det vigtigt at afspejle den lokale offline streetwear-kultur og -værdier. Årsagen til investeringen ligger i Gen Z’s værdier og den voksende mandlige målgruppe, som også er kulturbærende i kategorien. Gen Z er den største forbrugergruppe i dag, og data fra Zalando viser, at 53 % af alle streetwear-kunder er under 35 år, sammenlignet med 48 % af kunderne på Zalando.
26LIVE lover en fordybende rejse ind i den lokale gadekulturs verden med kuraterede streetwear-styles, eksklusive produktlanceringer, fængende udstillinger og iørefaldende beats fra de to DJ’s Hav & Kamal.
”Streetwear-kulturen har sine rødder i det lokale, og vi ser frem til at bidrage til og fejre den sammen med det danske streetwear-miljø. Vi er stolte af at blive en del af det danske fysiske streetwear-fællesskab gennem 26LIVE. Hos Zalando har vi en stærk tilknytning til den lokale streetwear-scene og et tæt forhold til vores kunder, og vi er begejstrede for at samarbejde med talentfulde danske kunstnere og streetwear-entusiaster som modeinfluenceren Emilie Briting. Hver enkelt bidrager med deres autentiske præg til vores events. Kunderne kan se frem til en energisk atmosfære, hvor mode, musik og kunst smelter sammen for at skabe en kreativ og interaktiv oplevelse, der hylder den danske streetwear-kultur,” siger Fabio Baum, chef for Norden og Benelux på Zalando.
26LIVE pop-up:
26LIVE startede i København i juni og blev afholdt i Aarhus i august for nu at slutte i Odense. I hver by finder besøgende et kurateret pop-up-rum, der er åbent i 26 timer før den fysiske nedtælling til koncerten går i gang. Pop-up’en viser et sortiment af lokale streetwear-helte som Veneda Carter i København, Deavy Rosse i Aarhus og Emilie Briting i Odense har kurateret. Eksklusivt 26LIVE-merchandise, der er lavet i samarbejde med Bareen, vil være gratis tilgængeligt i pop-up’en for de første deltagere. 26LIVE finder sted den 18. og 19. september i Odense.
26LIVE i Odense
Datoer: 18. og 19. september
Pop-Up:
Brandts Passage 27
5000 Odense
Koncert:
Amfipladsen
5000 Odense