Begivenheder

Andre nyheder

Planen for udviklingen af Odense indre havn er i høring

Planen for udviklingen af Odense indre havn er i høring

Der er nu et forslag til Bydelsudviklingsplan for Odense indre havn i offentlig høring. Planen er udarbejdet i partnerskabet omkring indre havn, som består af Odense Kommune, A. Enggaard A/S og Odense Havn A/S.
Forslaget til bydelsudviklingsplanen indeholder otte strategier, der tilsammen skal sætte rammen for, at der skabes en grøn, levende og sammenhængende bydel. Planen tager udgangspunkt i havnens eksisterende kvaliteter og potentialer.

Foto: ABW

Forårskoncert med Odense Amatørsymfoniorkester

Sankt Hans Kirke byder velkommen til en koncert med Fyns Amatørsymfoniorkester med dirigent Carl Sjöberg.
Det sker tirsdag den 8. april 2025 – Kl. 19.30

En verden i forandring

En verden i forandring

I 2025 har Kunstmuseum Brandts fornøjelsen at præsentere Kinga Bartis’ enestående værker i Bartis‛ største udstilling til dato.
Naturen ånder, havet bølger og alting sitrer og skælver i Kinga Bartis’ berusende billeder. Her flyder jord, luft, ild og vand sammen i surreelle verdener skabt i lette, ubesværede penselstrøg. I udstillingen inviteres publikum på en forunderlig rejse ind i en verden af forvandling. Kinga Bartis er en af de mest opsigtsvækkende og talentfulde kunstnere på den danske såvel som den internationale kunstscene.

Foto: Martin Gravgaard

Nu er en halv million kroner til at styrke fællesskabet for børn og unge blevet fordelt

22 idrætsforeninger i Odense Kommune har fået tilskud til at styrke fællesskabet og sætte fokus på trivsel, glæde og sunde relationer. Pengene kommer fra puljen „Fællesskaber frem for præstationer‟. Her indgik DGI Fyn og Sundhedsforvaltningen i efteråret et samarbejde med et fælles mål om at få flere børn og unge til at være en del af et aktivt og sundt fællesskab i idrætsforeningerne.
Lejrture, fællestræning, kæphesteridning, ishockey for begyndere og troldegymnastik er blot få af de mange gode idéer, idrætsforeningerne har søgt tilskud til, hvor der i alt er modtaget 49 ansøgninger og samlet søgt tilskud for 1,5 millioner kroner.

Pressefoto

Ny udstilling i H.C. Andersens Hus

Museets gæster får en endnu mere farverig og sanselig oplevelse, som sætter fantasien og fællesskabet i fokus, når de fra 2. april besøger H.C. Andersens Hus. ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏
Museet fejrer den ny udstilling lørdag den 5. april fra 10-14 med rundvisninger og kaffe og kage i Mindehallen. ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏

Under Det Store Bogshow i Odense kommer man helt tæt på forfatterne og deres litterære liv. Foto: Odense Bibliotekerne

En aften i litterært selskab: Kom med til Det Store Bogshow i Odense

Hvis du er vild med litteratur og har lyst til at komme helt tæt på nogle af tidens største forfattere i Danmark, så er det nu, at du skal sætte kaffen, rødvinen eller mælkekartonen fra dig og læse videre. Tirsdag den 8. april er det nemlig atter en gang tid til Det Store Bogshow i Magasinet i Odense, hvor litteraturen for alvor kommer til live.
Bogfesten byder på et væld af spændende indslag på scenen, og man kommer blandt andet til at kunne opleve Anne-Grethe Bjarup Riis og Thomas Rydahl, når de fortæller om deres historiske roman fra Egeskov Slot – „Egeskov – Ulykkens år‟.

Foto: ABW

Musik i Mørket

Sankt Hans Kirke har den store glæde at invitere til en bevægende koncert, hvor Pergolesis Stabat Mater vil fylde kirken med intens skønhed og dyb meditativ stemning. Dette værk, som er en musikalsk meditation over Jesu korsdød og Marias sorg, rører ved de dybeste følelser og bringer et intenst og tankevækkende nærvær til påskens begivenheder.

Foto: ABW

H. C. Andersen – 150 år

Sæt kryds i kalenderen 4. august, når hele Odense markerer 150-året for H.C. Andersens død i den fælles fejring, Andersen Forever.
Åbningen finder sted i H.C. Andersens Hus og H.C. Andersen Haven, hvor dans, musik og kunst forenes i en nyproduceret performance, Flowers of Remembrance.

Foto: ABW

Region Syddanmark køber nyt inventar til det nye OUH

Der skal meget inventar og teknisk udstyr til for at indrette de cirka 10.000 rum på det nye universitetshospital i Odense, så det bliver til et fuldt funktionsdygtigt sygehus.
Meget inventar bliver flyttet med fra det nuværende OUH, men der er også brug for at købe nyt. På regionsrådsmødet den 24. marts 2025 godkendte et enigt regionsråd, at projektet går i gang med at købe nyt såkaldt løst og teknisk udstyr for 262 mio. kr.
Det drejer sig om udstyr til blandt andet laboratorier, sygehusapoteket og behandlingsrummene på det nye sygehus. Stinkskabe, køleskabe, frysere og andet klinisk inventar til laboratorier er noget af det udstyr, der er brug for, men også mere almindeligt inventar som rulleborde, møbler til pårørende og garderobeskabe.

Foto: ABW

Se hvordan det er gået med trivslen på Odenses folkeskoler efter COVID-nedlukningerne

Trivslen blandt folkeskoleelever er forringet efter COVID-nedlukningerne, og næsten alle skoler har oplevet fald i trivslen hos eleverne, viser ny analyse fra CEPOS.
Udover den forringede trivsel kan COVID-nedlukningerne have haft betydelige konsekvenser for elevernes indlæring. Der er dog stor variation i, hvordan eleverne og skolerne har håndteret nedlukningerne.

Torsdagsmik: Tyskerpiger i Odense

Torsdagsmik: Tyskerpiger i Odense

Oplev stadsarkivar Johnny Wøllekær og historiker Martin Overby i samtale i Historiens Hus om de odenseanske tyskerpiger og deres skæbne.
Ordet Tyskerpiger eller feltmadrasser var skældsord, som føg gennem luften under den tyske besættelse. Skældsordene blev brugt mod de odenseanske kvinder, som var kæreste med tyske soldater. De helt unge piger blev også meldt til børneværnet, hvis de havde kontakt til tyske soldater. Under augustoprøret i 1943 blev mindst 23 såkaldte tyskerpiger klippet eller groft overfaldet af horder af vrede odenseanere.

Snart får Odenses børn i dagtilbud nogle endnu større – og legesyge - kammerater at lege med. Foto: Colourbox

Nu kan legeglade unge få fritidsjob i et børnehus

Børn i Odenses vuggestuer og børnehave får snart selskab af unge mennesker, der brænder for at lege med dem. Som noget nyt er børnehusene nemlig klar til at tilbyde fritidsjob til unge mellem 14 og 17 år.
Legekammeraterne bliver ansat til at være i et børnehus et par dage om ugen, typisk to timer efter skoletid – alt efter hvordan det lokale børnehus‛ hverdag er, og hvordan det passer med den unges ugeskema. En legekammerat arbejder tæt sammen med pædagogisk uddannede kolleger, som kan hjælpe og guide. Den unge vil ikke stå alene med børnene eller med en opgave.

Pressefoto

Odense Kommune vinder Inklusionsprisen for hjælp i trygge rammer

Glæden var stor i Aarhus Musikhus, hvor borgerservicechef Lene Djurhuus (th.) modtog prisen sammen med medarbejder Jan K. Larsen og Birgitte L. Christensen fra projektet.
De modtog Inklusionsprisen på vegne af Odense Kommune for det gode arbejde, som et fast team af medarbejdere udfører for borgere, som har brug for hjælp med MitID eller på anden måde få hul igennem til det digitale Danmark.
Borgerservice har gennem mere end to år drevet en fremskudt hjælp på Café Paraplyen, Vollsmose Bibliotek og Bolbro Brugerhus, hvor fire faste medarbejdere hjælper borgerne i trygge rammer uden, at de behøver bestille tid. I 2024 havde medarbejderne over 1.600 borgere forbi deres bord for hjælp til små og store problemer med det digitale.

Foto: JTL

Koncert med Musica Ficta – Palestrina 500 år

2025 er året, hvor renæssancens største komponist Giovanni Pierluigi da Palestrina fylder 500 år.
Musica Fictas festkoncert i Odense Domkirke vil indeholde de mest markante korværker, herunder Marcellusmessen foruden et udpluk af hans berømte madrigaler.
Undervejs i programmet spiller domorganist Randi Elisabeth Mortensen korte orgelværker fra samtiden.

Foto: ABW

Forårsfællessang med Phillip Faber

Tag med til forårsfællessang i Sankt Hans kirke, når vi sammen med den folkekære dirigent og TV-vært Phillip Faber synger foråret ind. Det sker onsdag 26. marts 2025, kl. 19:30
Sammen løfter vi taget med enestående fællessang fra den danske sangskat i prægtige omgivelser, når kirken danner rammen for den smukke skønsang. Undervejs skal vi bl.a. synge os gennem smukke årstidssange som Den blå anemone og Lyse nætter.