Kataloglancering og artist talk AFGANG 2022 Tak for en velbesøgt og festlig fernisering på AFGANG 2022. Udstillingen, som har modtaget flotte anmeldelser i bl.a. i Kunstkritikk, kan ses i Skulptursalen frem til d. 23.06, mandag – torsdag samt lørdag kl. 10-15.
Lørdag d. 11.06. vil der i forbindelse med udstillingskatalogets lancering være en samtale mellem kurator Tone Bonnén og en gruppe af de afgangsstuderende. Samtale og reception finder sted i de studerendes projektrum kl. 11-14. Der vil blive serveret kaffe og et stykke kage.
Udstillingsåbning AFGANG 2022
documenta: art and curatorial politics Akademiet inviterer til foredrag ved Malene Vest Hansen, lektor ved Kunst og Kulturvidenskab, Københavns Universitet, der vil fortælle om kunst og kuratorisk politik med afsæt documenta, Kassel.
Akademiets studietur går i år til documenta 15 – foredraget er imidlertid relevant for et bredt publikum af kunstinteresserede, hvorfor forelæsningen også foregår på engelsk.
Forelæsningen, der er støttet af KUNO – Akademiets nordiske/baltiske netværk af kunstinsitutioner – finder sted i Foredragssalen d. 24.05. kl. 16-17.30, og streames live via dette link
Haus-Rucker-Co installation Oase No. 7, 1972, Documenta 5, Kassel, Tyskland
Kærlighedskorrespondancer Til og med onsdag d. 25.05. kl. 15. har du mulighed for hente et kærlighedsbrev på Det Fynske Kunstakademi. Brevet er skrevet af digter Morten Søndergaard og bærer en prægning skabt af tekstilkunstner Begitte Lynge Andersen. Håbet er, at modtageren vil sende et kærlighedsbrev tilbage til digteren.
Kærlighedskorrespondancer er del af H.C. Andersen Festivals i Odense, der finder sted i uge 34.
Kærlighedskorrespondancer, Morten Søndergaard, 2022
Overbygningsprogram for monumental og bygningsintegreret kunst Med støtte fra Anne Marie Carl-Nielsens legat har Akademiet etableret et nyt program for monumental og bygningsintegreret kunst. Forløbet er et 1-årigt forsøgsprogram rettet mod overbygningsstuderende, gæste-studerende og professionelle billedkunstnere, der ønsker at fordybe sig eller efteruddanne sig inden for området. Nærmere beskrivelse af programmet publiceres på vores website i uge 23.
Akademiet søger en billedkunstner til at udvikle og lede det 1-årige undervisningsprogram. Ansøgningsfrist d. 1. juni kl. 12.00. Find stillingsopslaget her
Invitation til åbning af 3. års-udstillingen Vi glæder os til at præsentere dette års 3. års-udstilling, der markerer afslutningen på de studerendes grunduddannelse og dermed tre års kunstnerisk arbejde. I år afslutter 14 studerende grunduddannelsen, hvilket fejres med nye værker produceret specifikt til denne lejlighed.
Udstillingen kan ses i Kunstbygningen Filosoffen i perioden d. 17.06 – 7.07, torsdag – søndag kl. 11-17. Fernisering fredag d. 17.06. Alle er velkomne.
DFK medvirker i Heartland Festival 2022 For første gang kan gæsterne på Heartland opleve installationsværker skabt af Akademiets kunststuderende. I et nyt udstillingsinitiativ, New & Art, præsenterer Heartland sammen med DFK ti akademi-studerendes værker i Egeskovs Slots park, der d. 2. – 4.06. danner rammen om festivalen.
Læs mere om Heartland og festivalens samlede kunstprogram her
Det Fynske Kunstakademi, Jernbanegade 13, 5000 Odense