Hvis man som odenseaner savner et fællesskab at være en del af, er der fra den 8. til den 22. juni masser af inspiration at hente. I denne periode er der nemlig fællesskabsstafet i Odense, hvor hele 43 aktører inviterer til åbent hus og aktiviteter med det formål at sætte fokus på og invitere ind i byens fællesskaber.
Odense Kommune har i disse år særligt fokus på at bekæmpe ensomhed, og som en del af det
landsdækkende initiativ ABC for mental sundhed sætter Center for Mental Sundhed i Odense nu for andet år i træk en fællesskabsstafet i gang i Odense. I løbet af stafetten skal depechen rundt til 43 forskellige aktører.
Formålet er at skabe synlighed om mental sundhed og bekæmpe ensomhed ved at invitere ind i byens mange eksisterende fællesskaber.
Antal af aktører fordoblet
Siden den første fællesskabsstafet i 2021 er antallet af aktører fordoblet, og hele 43 aktører inviterer i år inden for til masser af forskellige aktiviteter i løbet af de to uger, fællesskabsstafetten varer. Programmet er varieret og byder på alt fra linedance og ridning til åbent hus-arrangementer i forskellige klubber og foreninger.
Dette er noget, der glæder Brian Dybro (F), der er rådmand for ældre- og handicapområdet.
“Det er fantastisk at mærke opbakningen til et initiativ som fællesskabsstafetten og fedt for de mange, der deltager. Vi oplever i disse år en stigende interesse fra hele byen, når det kommer til at højne odenseanernes trivsel og mentale sundhed ved bl.a. at bekæmpe ensomhed, og det er rigtig positivt, fordi de seneste tal desværre viser, at flere og flere odenseanere oplever at være uønsket alene. Derfor håber jeg, at rigtig mange vil deltage i fællesskabsstafettens aktiviteter og forhåbentlig få mod på at blive en del af et fællesskab i byen,” lyder det fra Brian Dybro.
Dexter og Posten inviterer ind til musikalsk fællesskab
En af fællesskabsstafettens nye aktører er spillestederne Dexter og Posten. De bidrager i løbet af fællesskabsstafetten med fribilletter til i alt fire koncerter, hvoraf tre er på Dexter og en på Posten. Der er i alt 250 gratisbilletter til de fire koncerter, som fordeles efter princippet først til mølle.
Spillestedsleder Morten Østlund fortæller:
“Det er et super sympatisk formål at få flere odenseanere ind i et fællesskab, og det giver bare rigtig god mening for os at bakke op om. Som spillested har vi også et socialt ansvar, og det tager vi med glæde. Kultur og musik kan noget helt særligt. Vi ved fra undersøgelser, at kulturoplevelser er godt for vores mentale sundhed, og det gør det endnu mere oplagt for os at være med i fællesskabsstafetten.”
Tag med til fællesspisning, ridning og linedance
Fællesskabsstafetten skydes i gang den 8. juni med en fællesspisning på Seniorhus Odense. Siden den første fællesskabsstafet i 2021 er antallet af aktører fordoblet. I alt 43 aktører inviterer til aktiviteter i de to uger, fællesskabsstafetten varer. I perioden kan man deltage i alt fra koncerter og fællessang til ridning og linedance.
Se hele programmet på: