Om velkomstarrangementet og ’Det Rygende Barn’

Odense Kommune er partner i projektet Røgfri Fremtid, der er startet af Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden. Røgfri Fremtid har som led i deres arbejde lanceret kampagnen ”Det Rygende Barn”. Det Rygende Barn er en skulptur (der måler 180 cm og vejer 75 kg), der er på rundrejse i landets kommuner for at skabe opmærksomhed om, at Danmark har verdensrekord i tidlig rygstart med et gennemsnit på 16,4 år.

Det Rygende Barn kommer d. 8. juni til Odense, og vil blive placeret på Odense Banegård Center, da centeret var den første banegård i Danmark, der blev helt røgfri tilbage i 2014.

Arrangørerne bag velkomstarrangementet har inviteret relevante og interesserede samarbejdspartnere og aktører til at tage del i arrangementet, hvor der vil være tale fra Sundhedsrådmand Tommy Hummelmose og Kræftens Bekæmpelse Odenses lokalformand, Jan Engel Andreasen. Derudover vil der blive budt på kaffe og kage til de fremmødte. Der vil også blive omdelt informations- og kampagnemateriale fra Kræftens Bekæmpelse og Røgfrit Odense til de besøgende på Odense Banegård Center.

Vi håber på at se jer, og at I sammen med os vil markere Det Rygende Barns ankomst til Odense og samtidig bidrage til at sætte fokus på den vigtige sag.

Der vil være mulighed for at tage billeder og optage under talerne og i løbet af arrangementet. Efter talerne 13.45 er der mulighed for interview.

Nærmere information om kampagnen: https://www.cancer.dk/roegfrifremtid/det-rygende-barn/

Programbeskrivelse

Velkomst (13.30-13.45)

Sundhedsrådmand Tommy Hummelmose byder velkommen

Lokalformand for Kræftens Bekæmpelse, Jan Engel Andreasen

Præsentation af Det Rygende Barn (13.45-13.50)

Tommy Hummelmose trækker klæde af skulpturen og byder Det Rygende Barn officielt velkommen til Odense

Mini-reception for deltagere (13.50-14.25)

Der bydes på en kop kaffe og et stykke kage

Sideløbende er der mulighed for interviews for fremmødt presse

Uddeling (14.00-14.25)

Kræftens Bekæmpelses frivillige og medarbejdere fra Røgfrit Odense uddeler flyers med info om rygning og rygestop-tilbud

Afrunding (14.25)

Sundhedsrådmand Tommy Hummelmose takker for fremmødet

 

Skulpturen ’Det Rygende Barn’, Kræftens Bekæmpelse.