En krop i balance
Mange mennesker – både mænd og kvinder – plages af stress, tankemylder, muskelspændinger og søvnløshed. Med den rette behandling kan man opnå indre ro, overskud og glæde – kort sagt en krop i bedre balance.
Flouriten behandler hele kroppen og sindet. Indehaver Elisabeth Sejr Petersen har 25 års erfaring med forskellige massageformer og terapi. Hos Flouriten finder du således en dygtig behandler, der kan rådgive og behandle dig optimalt.
”I mine behandlinger vil du altid være i centrum. Jeg er nærværende og fokuseret og lytter interesseret, så du kan føle dig forstået og tryg,” fortæller Elisabeth.
”Jeg har i mit arbejdsliv mødt, set, behandlet og lyttet til tusindvis af dejlige mennesker, når de har været på briksen. Jeg ved, at mine behandlinger gør en markant forskel i både mænd og kvinders liv,” tilføjer hun, der bygger terapien på sin egen livserfaring. Ligesom mange andre danskere, var også Elisabeth Sejr Petersen for år tilbage nødsaget til at sygemelde sig pga. stress og PTSD.