Der har været mange indstillinger fra de odenseanske foreninger til prisen som årets kammerat. En pris, der uddeles som en del af den fynske begivenhed Sportslørdag, som i år finder sted d. 21. januar i Odense Idrætshal. Her offentliggøres de fem nominerede.
Faktisk er hele fem unge mennesker fra odenseanske foreninger blevet udvalgt af årets jury. Alle nominerede modtager 3.000 kr., mens vinderen af ‘Kammeratskabsprisen’ derudover modtager 25.000 kr., som skal bruges til at styrke holdet og kammeratskabet i klubben. Det kan eksempelvis være med en fællesrejse eller et socialt arrangement.
Find de fem unge odenseanere, deres historier og billeder herunder:
16-årige Gustav Møller-Jensen fra Munkebjerg Gymnastik Forening
Gymnasten Gustav holder sammen på hele holdet Med sin empatiske og nærværende person og fokus på fællesskabet er 16-årige Gustav Møller-Jensen indbegrebet af en god holdkammerat, der kan samle drengeflokken og få alle i Munkebjerg Gymnastik Forening med. Som både udøver og træner er Gustav altid smilende og rolig, hvilket har en smittende effekt på resten af klubben. Derfor er Gustav blevet indstillet til ‘Fynske Bank Kammeratskabsprisen’.