Claus Bo Jensen, 40 år, er per 1. marts ansat som serviceleder hos CBRE Teknisk servicepartners el-tekniske afdeling i Odense, hvor hans primære fokusområde bliver inden for industri.
Claus Bo er uddannet elektriker og maskinmester og kommer senest fra en stilling som overmontør og faglig ansvarlig hos Risbjerg Installation & Service A/S. Han har i de seneste år oparbejdet solide færdigheder inden for blandt andet projektledelse og tilbudskalkulationer, og han vil med sine kompetencer og erfaring bidrage positivt til CBRE Teknisk servicepartners fortsatte udvikling og vækst.
Privat er Claus Bo bosiddende i Gudme.