Hundredvis af drone specialister fra hele Europa samles i Danmark i august til International Drone Show for at drøfte trends i droneudvikling lige nu og i fremtiden. Førende eksperter fra Danmark og udlandet vil give deltagere ny viden om, hvordan droner kan spille en afgørende rolle i at styrke områder som sikkerhed, transport og overvågning.

Danmark er blevet en nordeuropæisk hub inden for udvikling og test af nye droneteknologier, men vi har stadig kun set toppen af isbjerget, når det kommer til at tage droner i brug. Derfor mødes danske og internationale droneaktører til International Drone Show 2023 den 29. august 2023 i Hans Christian Andersen Airport i Odense for at blive klogere på droneteknologiens mange muligheder.

“Droneindustrien er i rivende udvikling i takt med en stigende efterspørgsel – og International Drone Show er en gateway til at få ny viden om den seneste udvikling inden for droneområdet i Danmark og Nordeuropa. Det er også stedet, hvor dronevirksomheder kan mødes med potentielle partnere fra både de offentlige og private sektorer. Som noget nyt i år kan deltagere booke forretningsmøder på forhånd. Vi ser meget frem til at se dronevirksomheder og nøgleinteressenter fra branchen mødes til august i Odense,” siger Lisa Rosenlyst Hansen fra Odense Robotics.

Lovgivning, sikkerhed og nye teknologier
Programmet byder på paneldebatter, oplæg og workshops om emner såsom forsvar, det nordiske luftrum, vertiports, digital lufttrafik og sikkerhed omkring kritisk infrastruktur. Førende eksperter fra bl.a. Danmark, Storbritannien, Norge og Finland stiller skarpt på udfordringer og muligheder inden for droneteknologi.

Dette års event vil have fokus på tre emner: Lovgivning og samarbejde, sikkerhed og forsvar, samt anvendelse og nye teknologier.

Highlights fra programmet:

• Keynote om det globale kommercielle dronemarked fra Kay M. Schaumann, CEO hos Drone Industry Insights.
• Paneldebat om integrationen af droner i det nordiske luftrum. Modereret af Anders Martinsen, CEO hos UAS Norway med panelister: Lars Korsholm, Head of Division hos CAA Denmark; Pasi Nikama, Senior Vice President, CMO & CCO hos Finntraffic; Even Birkeland, Flight Operations Inspector hos CAA Norway.
• Paneldebat om counter UAS. Modereret af Christian Clemmensen Møller, Head of Business Development, Secure Drone Infrastructure hos MyDefence med panelisterne:
Rasmus Ross, Military Analyst C-UAS hos Centre for Air og Space Operations, Forsvarsakademiet; Torben Brandt, Police Inspector hos Dansk Politi; Jimmi Hartvig, Head of Airport Technology hos Københavns Lufthavn; Dan Hermansen, CEO hos MyDefence; Hans-Christian Mathiesen, VP Defense Programs hos Sky-Watch A/S.
• Oplæg om skalering af droneindustrien med digital lufttrafik kontrol, Jesper Skou, Co-Founder & CEO hos Skypuzzler.
• Oplæg fra Morten Hvalsøe Dybdahl, Major & Branch Chief UAS / C-UAS ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.
Eventet har også live demoer og et udstillingsområde, hvor virksomheder og organisationer kan vise deres løsninger frem.

International Drone Show er arrangeret af Odense Robotics og UAS Denmark International Test Center. For mere information, se www.odenserobotics.dk/IDS23