Alle er velkomne til at komme forbi og opleve sundhedsvæsenet indefra, når Region Syddanmark holder åbent hus søndag 3. september klokken 10-13.
Politikere byder på kaffe og kage
Ved hvert arrangement er der en lang række aktiviteter, som henvender sig til både børn og voksne.
Regionsrådspolitikerne byder ved alle arrangementerne deltagerne på kaffe og kage eller andre forfriskninger, og der er mulighed for at få en snak om det syddanske sundhedsvæsen.
De syddanske åbent hus-arrangementer er led i den landsdækkende begivenhed ”Åbent hospital”, som i år tæller åbent hus på 20 sygehusbyggerier, sygehuse og lignende på tværs af landet.
Læs mere om åbent hus arrangementerne på aabenthospital.dk
Adresser og oplevelser ved de fire åbent hus-arrangementer
Det nye OUH
Søndre Hospitalsvej 50, 5260 Odense S.
Du kan opleve:
- En gåtur på to af etagerne i den østlige behandlingsfløj i det nye sygehus, hvor du kan se de rum, der skal være operationsstuer, sengestuer og ambulatorier.
- En gåtur igennem voksenpsykiatrien med en model af en patientstue.
- Et besøg i Steno Diabetes Center, hvor OUH/SDU-forskere deler ud af deres nyeste viden, og samarbejdspartnere fortæller om byggeriet.
- En guidet bustur på ringvejen rundt om sygehuset.
- Et enkelt stop med letbanen (gratis).
For at have p-pladser nok er det nødvendigt at tilmelde sig, hvis du kommer i bil.
Esbjerg Sygehus
Haraldsgade 12, 6700 Esbjerg
Du kan opleve:
- Den nye vidensetage, der blev taget i brug sidste år.
- Det udstyr, lokaler og dukker, personalet anvender i træningen til at tackle akutte situationer.
- De ildsjæle, der arbejder som frivillige på sygehuset samt sygehusets ungepanel, som arbejder for et mere ungevenligt sundhedsvæsen.
- Hør om UngeLiv, der er et anonymt og trygt tilbud til unge, der ønsker rådgivning om seksualitet, kønssygdomme, krop, køn og meget andet.
- Besøg bamseskadestuen, hvor din dukke eller bamse kan få et grundigt sundhedstjek af kvalificeret sundhedspersonale.
Bamsesygehus på Sygehus Sønderjylland
Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
Du kan opleve:
- Besøg Bamsesygehuset, hvor din dukke eller bamse kan få et grundigt sundhedstjek af kvalificeret sundhedspersonale.
- Mikkel og Signe fra Ribe spiller børnesange klokken 11.
- Løb med eller hep fra sidelinjen, når hospitalsklovnene afholder klovneløb.
- Mød de frivillige lastbilchauffører fra foreningen ”Lastbiler for børn”. De har taget deres biler med, så store og små kan gå på opdagelse i dem.
Fire ambulancecentraler
- Grønnemosevej 9, 5700 Svendborg
- Falkevej 14, 6705 Esbjerg
- Kildemosevej 15, 5000 Odense
- Pilemosen 19, 6200 Aabenraa
På alle fire ambulancecentraler kan du opleve:
- Stationen med en ambulance og en sygetransport, som du kan gå på opdagelse i.
- Når alarmen går, og ambulancen rykker ud til et cykeluheld (kl. 10.30 og 12.30).