Glæd dig til markante værker af den verdenskendte surrealist René Magritte, når BRANDTS åbner årets første udstilling. De inviterer med denne udstilling på en gribende opdagelsesrejse gennem den belgiske kunsthistorie, og hvor de historiske værker også vækker genklang i en perlerække af de mest toneangivende kunstnere på den belgiske samtidskunstscene. I dialogen mellem den historiske kunst og samtidskunsten vil udstillingen sætte spot på emner som magt og afmagt, erindring og drømme, identitetsdannelse og fællesskab.
René Magritte vil være i selskab med en række af de vigtigste kunstnere på den belgiske kunstscene. For trods landets størrelse har Belgien en udsøgt kunstnerisk tradition. I udstillingen får besøgene mulighed for at opleve mange af de mest populære kunstnere, som landet har fostret. Udstillingen giver en omfattende introduktion til Belgiens rige kunsthistorie: Fra realismen og impressionismens oversete kvindelige kunstnere som Juliette Wytsman (1866-1925) og Anna Boch (1848-1936) til den verdenskendte belgiske surrealisme med kunstnere som Réne Magritte (1898-1967) og Jane Graverol (1905-1984).
Årets store udstilling udmærker sig ved at inddrage flere af landets mest toneangivende samtidskunstnere, som i dialog med den moderne kunst får sat spot på de spændinger og mørke kapitler i landets historie, som hører med i fortællingen om Belgien.
Udstillingen er blevet til i et tæt samarbejde med Musée d’Ixelles, Bruxelles.
FERNISERING
FREDAG DEN 9. FEBRUAR 2024 KL. 17.00-18.30
PROGRAM
17.00 Velkomst i Skulptursalen 4. sal (dørene åbnes 16.45)
17.05 Velkomst ved direktør Stine Høholt
17.10 Introduktion til udstillingen ved museumsinspektør Linnea Mølbak
PRAKTISK
Der er ikke tilmelding til arrangementet, kom derfor i god tid, hvis du vil være sikker på at få en plads. Ved stor tilslutning kan det være nødvendigt at lukke for flere gæster, når salen er fuld. Museet er åbent til kl. 19.00.
For årskortholdere: fri entré mod fremvisning af gyldigt årskort + 1 ledsager.