I påsken zoomer Den Fynske Landsby ind på hønen og ægget i fortiden, nutiden og fremtiden.
De åbner for en ny sæson Skærtorsdag den 28. marts 2024.
Hver dag kan du deltage i sjove aktiviteter i landsbyen, og blive klogere på æg og høns og påskens mange traditioner. Du kan bl.a. udfordre din familie i sjove æggelege, møde en kylling eller farve æg med plantefarve.
Der er lagt op til ægte påskehygge, når du kan fejre påsken i Landsbyen med “Hønen og Ægget”.