Odense Domkirke indbyder til orgelkoncert med Tobias Dahl tirsdag 16. april 2024, kl. 19:30.
Tobias Dahl Osenbrüg (f. 1993) er orgelsolist, komponist og folkemusiker. Til dagligt er Tobias organist og korleder i Trinitatis Kirke i Fredericia. Han er uddannet som kirkemusiker fra henholdsvis Syddansk Musikkonservatorium (bachelor i kirkemusik 2019) og Det Jyske musikkonservatorium, Aarhus (kandidat i kirkemusik 2021). I efteråret 2022 kunne han supplere sin uddannelse med et studieophold ved Hochschule für Kirchenmusik i Tübingen i Sydtyskland, bl.a. med undervisning i improvisation hos Johannes Mayr, domorganist i Stuttgart, og undervisning i litteraturspil hos Martin Kaleschke, organist i Ludwigsburg.
Tobias studerer til dagligt på solistlinjen på SDMK i Esbjerg, hvor han efter planen debuterer i maj 2024. I efteråret 2022 udgav Tobias nodesamlingen “Bryllupsmusik i en Dansk Folkemusik Tradition” på forlaget Mixtur. En samling af melodier, sat i arrangement for orgel, som enten har været brugt som brudedans ved festen eller som march til og fra kirken.
Ved koncerten i Odense bliver der spillet musik af J. S. Bach, Peter Møller, Dansk Folkemusik og Tobias Dahl Osenbrüg.
Fri entré.