Stafet For Livet i Odense afholdes i år i Ansgar Anlæg og har er nyt format på 12 timer i stedet for 24 timer

Når årets Stafet For Livet går i gang lørdag den 1. juni 2024 sker det ikke som sædvanligt på Dyrskuepladsen i Odense, men i Ansgar Anlæg på Sdr. Boulevard.
Stafet For Livet har tidligere været en 24 timers stafet, men i år har styregruppen ændret formatet til en 12 timers stafet fra kl. 11 lørdag formiddag til kl. 23 lørdag aften.
Stafet For Livet er en ulønnet frivilligaktivitet, der ledes og drives af lokale frivillige. De har organiseret et stort program for hele familien.  

Traditionelt kommer der mange besøgende, som er med til at skabe en god stemning. Der er gratis adgang.

I år har Stafet For Livet i Odense modtaget en pæn donation fra Meta Odense Datacenters Community Action Grant program, således at holddeltagere og besøgende kan få en rigtig god oplevelse.

– Vi glæder os til at være i Ansgar Anlæg i år. Med en mere central beliggenhed regner vi med der kommer mange flere mennesker end de 600, der kom til Dyrskuepladsen sidste år, siger Julian-Felix Levin, der er formand for Stafet For Livet i Odense og tilføjer:

– Ansgar Anlæg er en rigtig smuk park med mange træer og buske, som vil danne en fin ramme for Stafet For Livet og alle de aktiviteter, der bliver afholdt for folk i alle aldre. Nu med en 12 timers stafet kan alle arrangementer gennemføres samme dag.

– Stafet For Livet er et initiativ, der startede i 1985, og der afholdes nu over 5,000 stafetter i hele verden, heraf over 50 i Danmark fra maj til september. Stafet For Livet er som udgangspunkt en holdaktivitet, hvor deltagerne går eller løber sammen med andre.

Men det er også en dag, der kan minde meget om en byfest – hvor man fejrer livet og fællesskabet samtidig med, at man oplyser om sundhed og samler ind til kræftsagen.

– Der vil være musik, underholdning, taler, børnetelt, oplysningstelt, madboder, auktion og et spækket program, hvor der om lørdagen kl. 22 afholdes den smukke traditionelle lysceremoni med opsætning af hundredvis af lysposer foran scenen.

Alle stafetter har æresgæster – de kaldes Fighterne – det er dem, der har eller har haft kræft. Fighterne deltager gratis og bliver forkælet med frokost og underholdning. Fighterne leder den første stafetrunde på dagen.

-Der er 11.000 borgere i Odense, der har en kræftdiagnose, og de er alle velkommen til samvær og forkælelse til Stafet For Livet, men pga. datareglerne har vi vanskeligt ved at kontakte alle Fighterne, så vi håber de på anden måde, måske ved at læse denne artikel, får kendskab til Stafet For Livet, udtaler Jan Engel Andreasen, der er formand for Kræftens Bekæmpelse Odense Lokalforening.

-De fleste, der deltager til Stafet For Livet er almindelige borgere, der gerne vil støtte kræftsagen og have en god og meningsfyldt dag. Man kan deltage ved at oprette et hold, deltage på et hold, støtte et hold eller bare komme og se på og nyde aktiviteterne.

-I de sidste to uger er der seks steder rundt om i Odense blevet solgt lysposer til 50 kr., som man kan skrive en hilsen på, og som bliver sat op i smuk hjerteformation til lysceremonien kl. 22.

Selve stafetten er afslappet. Man kan starte og slutte, hvornår man vil inden for de 12 timer, som stafetten varer. Ambitioner er OK, men der er ingen krav. Man kan gå, løbe og holde lange pauser. Fokusere på sjov og samvær.

-Hver dag får 123 danskere konstateret kræft, og jo mere der samles ind, jo mere kan der forskes og jo flere vil overleve kræft, konkluderer Julian-Felix Levin om vigtigheden af, at der er stor tilslutning til arrangementer som Stafet For Livet.

1. Program på Scenen og i Anlægget
Kl. 11.00 – 11.05: Velkomst ved formand Julian-Felix Levin
Kl. 11.05 – 11.15: Åbningstale v/ Per Vers
Kl. 11.15 – 11.25: Stafetsangen af Mette & Kenneth
Kl. 11.25 – 11.45: Første stafetrunde anført af Fighterne & Odense Tamburkorps
Kl. 11.45 – 12.30: Koncert – Danser med tøsedrengene
Kl. 12.00 – 16.00: Cykelpiloterne er klar til at køre dig en tur
Kl. 13:00 – 13:45: Koncert – John Mogensen Jam
Kl. 17.00 – 18.00: Koncert – Pastor Olsens Kvartet
Kl. 19.00 – 20.30: Auktion på scenen

Lysceremoni
Kl. 11.00 – 22.00: Lysposer sælges for 50 kr. og kan udfyldes i lysposeteltet; lysposer sælges også online
Kl. 20.00 – 22.00: Lysposerne sættes op i hjerteformation foran scenen
Kl. 22.00 – 22.10: Sang ved Sofie, Rikke og Rikke – ceremonien begynder
Kl. 22.10 – 22.20: Tale ved Tine Høgh
Kl. 22.20 – 22.25: Mindestund og musikindslag, Simon Holmberg spiller på klaver.
Kl. 22.25 – 22.30: Fællessang – Livstræet og afslutningstale ved formand Julian-Felix Levin

2. Fighternes program – æresgæsterne i Fighterteltet
Kl. 10.15 – 10.45: Udlevering af T-shirts og goodiebags i Fighter teltet
Kl. 11.00 – 12.00: Åbningsceremoni inklusiv Fighterrunde anført af Odense Tamburkorps
Kl. 13.00 – 14.00: Fighter frokost i Fighter teltet. Susan og Tina fra Kræftrådgivningen kommer forbi. Under frokosten holder Dorte Dalhoff tale, hun er digter og Global Hero of hope
Kl. 14.00 – 14.30: Musik ved Facility
Kl. 14.30 – 17.30: Mulighed for massage i Fighter teltet
Kl. 15.00 – 16:00: Kaffe og kage i Fighter teltet

3. Program for Oplysningsteltet
Kl. 11.00 – 23.00: Oplysningsteltet er åbent med information om Kræftrådgivningen, Genbrugsbutikken, Solkampagnen, Lyserød Lørdag, Naturtræning, Knæk Cancer Tænd Et Lys, Landsindsamlingen, Røgfri Fremtid, Senfølger, Patientforeninger, Det Kærlige Måltid, sjovt DNA spil der fortæller hvad kræft er, mm
Kl. 13.00 – 16.00: Susan og Tina vejleder om Kræftrådgivningen
Kl. 14.00 – 14.10: Demonstration af naturtræning
Kl. 15.00 – 15.10: Demonstration af naturtræning
Kl. 16.00 – 16.10: Demonstration af naturtræning
Kl. 14.00 – 15.00: Yoga

4. Aktiviteter for børn i og omkring Børneteltet og i Ansgar Anlæg
Fra kl. 11 vil der være mange aktiviteter for børn:
Popcorn og slush ice, hoppeborg, ansigtsmaling, maskotter, mm.
Kl. 12.00 – 18.00: Solkampagnebordet, hvor børn kan samle de populære UV- armbånd og forældrene kan løse quiz
Kl. 13:30 – 13:45: Børneløb – tilmelding i informationsteltet
Kl. 14:30 Ballonmand kigger forbi
Kl. 15:00 Ponyridning på pladsen

Mad og drikke i Ansgar Anlæg: Kokkeholdet, åbent hele tiden – j&j familie, hele dagen – Konditogdat kl. 12-17 Parkering: gratis parkering på OUH hele dagen plus tidsbegrænset eller betalingsparkering i omkringliggende gader

Se også: www.stafetforlivet.dk/stafet/odense

Pressefoto