29 knapper at dreje på. Så mange forskellige muligheder peger en ekspertgruppe på, når det handler om, hvad en kommune kan gøre for at bekæmpe børnefattigdom. Byrådet i Odense har besluttet at gøre noget ved de negative konsekvenser, det har for et barn at vokse op i relativ fattigdom. Nu præsenterer en ekspertgruppe 29 anbefalinger.
“Som barn får man et socialt knæk, og et knæk i livskvaliteten, når man ikke kan deltage i det samme som de andre.”
Sådan beskriver en odenseaner det at være vokset op i et hjem, hvor der ikke blev talt om økonomi, fordi det er skamfuldt at mangle penge.
Et panel af borgere har bidraget med indsigter til en gruppe på fire eksperter, som nu fremlægger deres anbefalinger til Odense Kommune. Fokus er, hvordan kommunen kan afhjælpe de negative konsekvenser, som børn oplever, hvis de vokser op i et hjem med en trængt økonomi. Eksperterne peger på de barrierer, som det er muligt at nedbryde, så børn i fattigdom får en chance for at deltage i hverdagens fællesskaber og udvikle sig på lige fod med andre.
En alliance skal løfte
Børnefattigdom er et komplekst problem – derfor er en af ekspertgruppens hovedpointer også, at der skal løftes i flok for at skabe forandringer. Den første anbefaling er, at kommunen sætter sig for at danne en alliance med det lokale erhvervsliv og civilsamfundsorganisationerne med fælles formål om at bekæmpe børnefattigdom. Eksperterne finder det desuden vigtigt, at der følges op på, om den ønskede udvikling sker.
En hverdag med knappe økonomiske ressourcer i familien sætter sig allerede hos barnet i en tidlig alder og trækker spor op gennem voksenlivet. Ekspertgruppen peger på, at byrådet også bør have et særligt fokus på de store børn og unge, så de fx via fritidsjob får en god tilknytning til arbejdsmarked og uddannelse – og dermed øger chancen for at få et voksenliv på lige fod med alle andre.
Vil gerne kunne klare sig selv
Det falder i god tråd med borgerpanelets hovedpointe: Vi vil gerne kunne klare os selv – vi har måske brug for støtte, flere kompetencer og viden om de gratis eller billige muligheder der er for, at vores børn har mulighed for at deltage i de fællesskaber, som er så vigtige for deres udvikling og trivsel.
– I et rigt samfund som vores, burde fattigdom slet ikke findes. Med ekspertgruppens og borgerpanelets anbefalinger går vi nu foran og styrer mod en mere lige og retfærdig by. Særligt er jeg optaget af, hvordan vi som by kan bryde den sociale arv, og give børn og unge flere kræfter for eksempel gennem fritidsjob og adgang til fællesskaberne i klub, SFO og fritidslivet, siger børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen.
– Det må og skal være vores politiske ambition, at alle odenseanske børn får lige muligheder i opvæksten, så de kan vokse op og skabe sig det gode voksenliv, de ønsker sig. Det handler i høj grad om at hjælpe børn, der vokser op i fattigdom, ind i gode fællesskaber – lige fra bandet i ungdomsskolen til håndboldklubben som små eller til et fritidsjob, når de bliver lidt ældre, siger næstformand i Beskæftigelses- og Socialudvalget Mads Thomsen, siger næstformand i Beskæftigelses- og Socialudvalget Mads Thomsen.
Når man taler om børnefattigdom i Danmark, taler man om relativ fattigdom, fordi det handler om børns muligheder og levevilkår i forhold til, hvad der er normen eller det almene i samfundet. De afsavn, børnene lider, har langsigtede konsekvenser og kan medføre komplekse problemer og mistrivsel gennem hele livet.
Børn har ret til at få opfyldt basale behov
Udgangspunktet for anbefalingerne er, at et godt børneliv har værdi i sig selv. Børn har ret til et liv, hvor de får opfyldt basale behov, nødvendige materielle goder og mulighed for at deltage i fællesskaber – alle elementer, der giver barnet mulighed for at udvikle sig.
Forperson for ekspertgruppen, Martha Ahlmann fra Red Barnet, finder anbefalingerne relevante for både Odense og andre kommuner i landet.
– Tak til byrådet i Odense for at tage dette vigtige skridt og sætte fokus på, hvordan barriererne kan brydes for en gruppe børn, der ikke har samme muligheder som deres jævnaldrende. For barriererne brydes ikke af sig selv. Dem skal vi arbejde sammen om at bryde, og civilsamfundet er klar til at bidrage. Nu ser vi frem til at følge Odense Kommunes næste konkrete skridt, så de børn og unge, der vokser op med knappe økonomiske ressourcer, ikke længere skal føle sig isolerede og ensomme, men blive en del af fællesskabet, siger Martha Ahlmann, der er national direktør i Red Barnet.
Fire hjørneflag for anbefalingerne
Ekspertgruppen har sat fire hjørneflag for deres arbejde med anbefalingerne:
• Vi arbejder med børnenes perspektiv og situation
• Vi arbejder både med et kort og langt sigte
• Vi arbejder med blik for helheden
• Vi arbejder med det lokale og kommunale handlerum
Det er blevet til 29 forskellige anbefalinger, nogle gælder hele børnelivet – andre er kategoriseret efter barnets alder.
Efter at byrådet i dag har fået præsenteret anbefalingerne, skal politikerne efter sommer/ i efteråret drøfte anbefalingerne og beslutte, hvilke der skal omsættes på kort og længere sigt.
Ekspertgruppens medlemmer
• Martha Ahlmann, national direktør i Red Barnet
• Erik Simonsen, vicedirektør for området Beskæftigelse og Arbejdskraft i Dansk Arbejdsgiverforening
• Ninna Thomsen, direktør i Mødrehjælpen
• Rune Vammen Lesner, seniorforsker ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
