En gård i oprør. En drøm om frihed. Og en magtkamp, der ændrer alt.
George Orwells legendariske fortælling folder sig ud som en skarp politisk satire om dyr, der rejser sig mod menneskenes undertrykkelse i håbet om et liv i ligeværd og fællesskab.

Præmiegrisen Gamle Major planter frøet til en revolution med sin vision om en verden, hvor alle dyr lever frit og uden frygt. Oprøret spirer, og dyrene tager magten. Men da Major dør, opstår et magttomrum, og kampen om kontrollen mellem de to grise, Snebold og Napoleon, bliver skæbnesvanger.

Kammerat Napoleon vinder – og med ét forvandler de store idealer sig til tomme ord. “Alle dyr er lige,” lyder det stadig … men med en urovækkende tilføjelse: “… men nogle dyr er mere lige end andre.”

Kammerat Napoleon er en rå og medrivende teateroplevelse, der blæser støvet af Orwells mesterlige fabel. En gribende fortælling om magtens forfald, idealernes pris og de evigt aktuelle mekanismer bag manipulation og undertrykkelse.

Kammerat Napoleon handler i høj grad om, hvordan magt korrumperer, og hvordan det kan være svært at skelne sandhed fra løgn, når alt er propaganda. Det er bestemt også relevant i disse tider. Instruktør Kristoffer Lundberg har bearbejdet manuskriptet.

Læs mere her:

Kammerat Napoleon | Odense Teater

Foto: DALL·E SDL