Glæd dig til en ekstraordinær rejse ind i den danske tegner, forfatter og billedkunstner Jakob Martin Strids (f. 1972) fortryllende univers på Kunstmuseum Brandts.

Udstillingen præsenterer 15 års arbejde gennem mere end 70 originale tegninger i storformat fra tegnerens vidunderlige nye bog ‘Den fantastiske bus’. Den er allerede beskrevet som et hovedværk i dansk tegnekunst og vandt Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris 2024.

I udstillingen får du et unikt indblik i Strids kunstneriske proces. Du får også en enestående mulighed for at komme helt tæt på hans markante værker gennem den til dato største museumspræsentation af Jakob Martin Strid.

”De, der virkelig kender til verdens hårdhed, klynger sig til lyset.”, siger Strid og tager os med udstillingens billeder på en roadtrip gennem utrolige landskaber, ud i stratosfæren og videre til sagnlandet Balanka for at redde lille Timo. Undervejs med en hyldest til fantasien og venskaber.

Udstillingen er åben fra den 24. april 2025 – 26. april 2026.

Se mere her:

Jakob Martin Strid – Den fantastiske bus | Kunstmuseum Brandts