IKEA Odense fejrer påsken med en række hyggelige og sjove aktiviteter for både store og små. Med skattejagt, æggejagt, gættekonkurrence og ansigtsmaling er der masser af gode grunde til at besøge varehuset i påskeferien.
Foråret spirer, dagene bliver længere, og påsken bringer hyggelige traditioner med sig. Hos IKEA Odense er der lagt op til en festlig påskeferie fyldt med sjove oplevelser.
– Påsken betyder tid til familiehygge og traditioner, og det vil vi gerne være med til at markere i varehuset. Vi har planlagt en række sjove aktiviteter, som alle kan være med til. Uanset om kunder søger inspiration til påskebordet eller vil med på æggejagt, ser vi frem til at byde velkommen til påskeferie i varehuset, siger Peter Elmose, varehuschef i IKEA Odense.
Dagene byder på en række sjove aktiviteter, hvor du blandt andet kan tage børnene med på skattejagt, gætte påskeharer og vinde fine præmier.
Bliv inspireret af IKEAs påskekollektion
Når besøgende hos IKEA Odense kigger forbi i påsken, kan de desuden opleve IKEAs første dedikerede påskekollektion TJÄRLEK. Kollektionen byder på farverige dekorationer og boligtilbehør i forårets livlige nuancer med motiver inspireret af højtiden, der gør det let at skabe en festlig påskestemning i hjemmet.
Kollektionen kan allerede købes nu og byder blandt andet på papirservietter med blomsterprint, dekorationsgrene, lysestager og sjove æggeholdere formet som kaniner.
Påskeaktiviteter i IKEA Odense
- Skattejagt – find de forsvundne påskeharer: Fra den 12. til den 27. april kan du gå på jagt efter de 7 påskeharer, som hopper rundt i varehuset. Kan du finde dem alle?
- Gættekonkurrence: Fra den 12. til den 19. april kan du gætte, hvor mange påskeharer der er i kurven. Deltag i konkurrencen om en præmie, hvor vi trækker 3 vindere blandt de rigtige svar.
- Æggejagt: Fra den 12. til den 19. april gemmer vi hver dag et påskeæg i varehuset. Finder du det, vinder du et værdikort på 500 kr.
- Fabler Björn-billet: Fra den 14. til den 16. april kan børn tage på eventyr i varehuset med Fabler Björn-billetten, der indeholder sjove overraskelser.
- Ansigtsmaling i indgangen: Den 15. april kl. 10.00-14.00 kan du få ekstra farve på kinderne med sjov ansigtsmaling.
