BREAKING ALL THE RULES
23. maj – 24. juni
Grafikudstilling på Fyns Grafiske Værksted
De fleste grafikere elsker at eksperimentere – at lege med teknikker, materialer og udtryk. Ofte sker det inden for de klassiske grafiske traditioner, hvor der er en særlig skønhed og stolthed i det håndværksmæssige.
Men nogle kunstnere vælger at træde uden for de vante rammer. De giver eksperimentet en hovedrolle og udfordrer det forventede. Det sker i materialevalget, i formatet, i måden trykket placeres på papiret – eller ved at blande grafikken med andre kunstformer.
Det er netop disse grænsesøgende og regelbrydende værker, der er i centrum for udstillingen “Breaking All the Rules” på Fyns Grafiske Værksted. Her vises grafik, der rykker ved både blik, tanke og følelse – værker, der bevæger sig ud i den grafiske kunsts yderområder og skaber nye muligheder for udtryk.
Udstillingen er kurateret af Jens Trapp.
Fernisering: torsdag den 23. maj kl. 15.00–17.00
Alle er hjerteligt velkomne.
