Behov for nye fynske trafikprojekter
– Der er behov for, at borgerne bidrager aktivt til trafiksikkerheden, der i høj grad handler om adfærden hos den enkelte trafikant. Det er ikke en opgave, vi skal nøjes med at overlade til myndighederne. Hos GF vil vi gerne medvirke til at gøre trafiksikkerhed til en folkesag, siger Knud Nielsen, som er formand for GF Fyn. GF Forsikrings fond åbner for ansøgninger til en ny pulje på i alt 400.000 kroner til initiativer, der kan forbedre trafiksikkerheden.