Problemer med social dumping i fire ud af seks kontrollerede fynske virksomheder
Skattestyrelsen, Arbejdstilsynet og politiet gennemførte onsdag i sidste uge årets femte landsdækkende aktion mod social dumping. Som led i denne aktion kontrollerede Skattestyrelsen i alt seks virksomheder i Odense og Middelfart. I fire af disse var der indikationer på social dumping, og de kan derfor se frem til yderligere kontrol.