Nyt pilotprojekt: Klima og kvalitet skal gå hånd i hånd, når Odense udvikler sig
Odense Kommune har fået tilsagn om støtte fra Plan22+ til et nyt pilotprojekt, som skal udvikle et værktøj, der sikrer, at klima og kvalitet går hånd i hånd, når byen udvikler sig, og når der planlægges for nye byggerier. Forventningen er, at pilotprojektet skal udvikles sammen med byggeriets aktører, fageksperter og et netværk af andre pilotprojekter, så det bliver et godt eksempel for også andre kommuner i Danmark.