Med udgangspunkt i årets store samarbejdsprojekt, Farvespil, mellem Faaborg Museum og Johannes Larsen Museet udfolder leder af Johannes Larsen Museet, Jeppe Priess Gersbøll, fynbomalernes særlige tilgange til farverne i deres billeder (olie og akvarel).

Vi skal høre om baggrunden for fynbomalernes kunstneriske udtryk og teknikker, deres uddannelser og inspirationskilder samt kunsthistoriske placering som malere – og hvordan man både kan være kunstnerisk avantgarde og samtidig dyrke hjemstavnen, naturen og det nære i tilværelsen.

Foredraget knytter sig til udstillingerne på Johannes Larsen Museet og på Faaborg Museum: Farvespil – Fynbomalernes palet, og finder sted i Foredragssalen på det Fynske Kunstakademi onsdag den 15. november kl. 14.00-15.30.

Gratis entré. Alle er velkomne.