Stigning i antallet af børn med autisme øger behov for særlige rammer
Odense Kommune oplever lige som mange andre kommuner en stigning i antallet børn og unge med brug for et tilbud med specialpædagogiske kompetencer og særlige rammer. Særligt indenfor autismeområdet erfarer Odense Kommune et stigende behov – allerede fra børnene er i børnehavealderen. Børn- og Ungeforvaltningen har derfor brug for at øge andelen af særlige børnehavepladser til børn med autisme og andre børn, som har brug for en autismefaglig pædagogik.