For anden gang tog en række unge fra Tietgen Business og Tietgen PraktikCenter til “Lehrstellenrallye” i Nordtyskland. Hele 51 unge deltog i inspirationsudflugten.

Foto: ABW

Som en del af “Lehrstellenrallye” kan de studerende møde tyske virksomheder, der ønsker praktikanter og elever indenfor f.eks. handel, detail, kontoradministration eller finans/revision.

Da Tietgen første gang sendte en bus afsted til et “Lehrstellenrallye” i efteråret 2017 deltog 17 unge. Turen var indledningen til at 4 Tietgen studerende kom i praktikker på hoteller og i en handelsvirksomhed på den Nordtyske ferieø Sylt (Sild).

Ved en fejring af de fire unge i december 2017 fortalte de en sal fyldt med medstuderende om deres oplevelser og hvad de havde fået ud af at tage af sted i praktik til stor inspiration for tilhørerne.

Det betyder at Tietgen denne gang sender hele 51 studerende og 7 medarbejdere afsted.

Turen til Lehrstellenrallye er delvist finansieret med midler fra det dansk-tyske “grænseoverskridende” Interreg Projekt STARFORCE, som Tietgen er en del af i samarbejde med bl.a. Industri- og Handelskamret i Flensborg (IHK Flensborg).

De senere år er der skrevet og talt meget om manglende elevpladser til danske unge. Men en del af løsningen kan være, at de unge gør brug af ledige elev- og praktikpladser i udlandet.

 

%d bloggers like this: