De personer, der de næste fire år skal tale de udsattes sag i Rådet for Socialt Udsatte i Odense, er nu helt på plads. oplyser Odense Kommune i en pressemeddelelse.

Det er rådets nye formand, Palle Lund, tidligere direktør i Socialstyrelsen, der sammen med beskæftigelses- og socialrådmand Brian Dybro har fundet frem til det nye råd.

– Jeg er glad for nu at kunne præsentere et nyt, stærkt råd for byens socialt udsatte. En rigtig god blanding af hidtidige medlemmer og nye ansigter, siger beskæftigelses- og socialrådmand Brian Dybro.

Ny næstformand for rådet er Mette Guul, der overtager for gadepræst Peder Thyssen, som ikke ønskede at fortsætte. Mette Guul sad i forvejen i rådet og er til daglig centerleder på Reden i Odense.

Udover den nye formand er Birgit Bech, Mødrehjælpen, og Jens Pilhom, boligforeningen Civica, helt nye medlemmer af rådet, mens Per Franch, Fyns Politi, overtager for kollegaen Jan Johnny Sørensen.

– Det er vigtigt for mig, at rådet består af en bred vifte af dem, der til dagligt har med vores udsatte at gøre. Derfor er jeg også utrolig glad for, at vi nu har fået de almene boligforeninger repræsenteret ved direktør Jens Pilholm, og at Mødrehjælpens leder Birgit Bech ligeledes har takket ja til at være med, siger Brian Dybro.

Rådet består nu af:

• Palle Lund, formand
• Mette Guul, næstformand, KFUK, Reden Odense
• Marianne Kragman, Café Paraplyen
• Kaj Skjølstrup, Kirkens Korshær Odense
• Dicte Dahl, Community Center Vollsmose
• Stig Sonne Jensen, SAND
• Birgit Boding, Værestedet Stoppestedet
• Kim Balsløv, Psykiatrisk Afdeling OUH
• Lenna Vogn Petersen, University College Lillebælt
• Per Franch, Politiet
• Eva Pasgaard, Cityforeningen
• Jens Pilholm, Civica
• Birgit Bech, Mødrehjælpen

 

%d bloggers like this: